Viser opslag med etiketten Biotop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Biotop. Vis alle opslag

fredag den 17. august 2018

Aktiviteter på biotopen

Vi har lavet to aktiviteter på vores biotop. Den første er, at vi har presset planter, som vi har fundet på vores biotop. Anden aktiviteter er, at vi har været ude i waders og undersøge hvilke hvirvelløse dyr der lever i vandhullet og på landet ved vores biotop. Begge aktiviteter har vi lavet en SMTTE-model over, som findes herunder, samt nogle billeder af de planter og hvirvelløse dyr vi har fundet.

SMTTE model:
Forløb: Presse planter fra biotopen.


Målgruppe: Både børn og voksne. Det er muligt, at det skal være lidt ældre børn, alt efter hvor meget aktiviteten går ud på, at man skal undersøge og identificere planterne.

Sammenhæng:
Børn kommer ikke meget ud i naturen mere, de bruger meget af deres tid foran en computer, fjernsynes, iPad'en osv. Derfor er det relevant, at vi som pædagoger tager børnene med ud i naturen, og er med til at undersøge forskellige planter og dyr i naturen og vandet. Ved at børnene, kommer ud og undersøger de forskellige planter, og evt. slår dem op i bestemmelses bøger, får de en vis kendskab til forskellige planter.
Børnene vil også komme til at lære at bruge bestemmelses bøger, så de kan undersøge hvad de har fundet.

Mål:
  • At børnene får kendskabt til forskellige planter.
  • At børnene undersøger, hvilke planter der lever i vandet og på landet ved biotoppen. Herunder, at børnene fx håndtere, vender og drejer de forskellige planter der finder. Fx at de presser de planter de har fundet.
  • At børnene observer, de planter de finder.
  • At børnene klassificere planter, at de fx finder forskelle og ligheder.
  • At børnene drager konklusioner, at børnene snakker sammen omkring hvad de har fundet, samt at de voksne snakker med børnene omkring deres fund.
Tiltag:
  • Vi gør brug af vandhullet ved biotopen, samt de omkringværende planter i naturen.
  • Brug af papir, træplader og plantepressere.
  • Bøger og eventuelt bestemmelsesduge.
Tegn:
  • At børnene er interesseret.
  • At børnene deltager aktivt. De drager konklusioner, ved at de snakker sammen om, hvad de har fundet. Og at de kommunikere sammen, at de benytter sig af fagord..
  • At børnene undersøger de planter, de har fundet, og at de spørger ind til det de finder.
Evaluering:
  • Vi har selv afprøvet forløbet.
Dokumentation:
  • SMTTE-model
  • Gruppens blog
  • De pressede planter, samt billeder af planterne.




SMTTE-model 
Forløb: Undersøger hvilke hvirvelløse dyr der er i vandhullet samt på landet ved biotopen.


Sammenhæng:
Børn kommer ikke meget ud i naturen mere, de bruger meget af deres tid foran en computer, fjernsynet, iPad’en osv. Derfor er det relevant, at vi som pædagoger tager børnene med ud i naturen, og er med til at undersøge forskellige planter og dyr i naturen og vandet.

Mål/visioner:
  • At børnene får kendskab til nogle hvirvelløse dyr, som lever i vandet.
  • At børnene undersøger, hvilke dyr der lever i vandet. Herunder, at børnene f.eks. håndtere, vender og drejer de forskellige dyr de finder, i redskaber fx i lupper.
  • At børnene observer, de dyr de finder.
  • At børnene klassificere dyrene, at de fx finder forskelle og ligheder, samt at de systematisere.
  • At børnene konstruere, at de fx bygger og tegner de dyr de finder og synes at de er interessante.
  • At børnene drager konklusioner, at de snakker sammen børnene om, hvad de har fanget.
Tegn:
  •   At børnene er interesseret
  •  At børnene deltager aktivt. De drager konklusioner, ved at de snakke sammen om, hvad de har fundet/fanget. Og at de kommunikere sammen, at de benytter sig af fagord.
  • At børnene undersøger de dyr de har fanget, og at de spørger ind til det de fanger.
Tiltag:
  • Vandhul
  • Lupper, fiskenet
  • Papir, lupper til at forstørre dyrene med, så de kan tegne efter dyret.
  • Blyanter, farver/farvekridt

Dokumentation:
  • SMTTE-model
  • Vores blog
  • Billeder af dyrene og tegningerne

mandag den 13. august 2018

Planter i biotopen


Vi skulle se på forskellige planter i vores biotop og finde mindst ti planter og bestemme dem.
De første planter, vi fik øje på, var dunhammer og åkande. I parentesen stor det latinske navn af planten. 
  1.  Åkande (Nuphar) er en vandplante med hjerteformede blade. Der er forskellige underarter af åkander, der ofte har forskellig farvede blomster. Åkander befinder sig på den nordlige halvkugle. Før sommerferien så vi åkanden blomstre, men nu har bladene og blomsterne trukket sig tilbage.
  2. Dunhammer (Typha) er en vand- og sumpplante, der vokser i vandkanten. En del af planten kan spises og dufter af agurk. 
  3. Tæt på vandet fandt vi også en lådden dueurt (Epilobium hirsutum), der er hjemme i Europa, Nordafrika og Asien. Planten har lyserøde blomster. Planten er flerårig.
  4. Tykbladet ærenpris (Veronica beccabunga) har blå blomster og kan lide fugtige områder.Den kan både være krybende og opstigende. Planten kan lide at have meget sol.
  5.  I vandet fandt vi endnu glanskapslet siv (Juncus articulatus). Udover i vandkanten vokser planten i fugtige områder og moser. Den findes i bjerge i optil 2000m højde. 
  6. Lidt længere væk fra vandet fandt vi glat vejbred (Plantago major), der er meget almindelig i Danmark. Men den er ikke kun hjemme i Danmark, men også over hele verden.
  7. Vi fandt løvetand (Taraxacum) eller også kaldt mælkebøtte. Nu på årstiden er der ikke så mange blomster på løvetanden. Den plante vi fandt havde hverken blomst eller frø.
  8. Vi fandt udspærret vinterkarse (Barbarea vulgaris var. arcuata). Den lever i vejkanter, grøfter og græsmarker. Planten kan være mere dominerende. Udspærret vinterkarse er en 2-årig urt.
  9. Lav ranunkel (Ranuculus repens) kan også både være oprettet og liggende. Vi fandt den som liggende plante. Ranunkel har gule blomster. Den lever på fugtig-leret grund og i græsvegetation. Vi fandt planten uden blomst.
  10. Den sidste plante have svært med at bestemme. Efter at have set i flere bestemmelsesbøger tror vi at det er en mangefrøet gåsefod (Chenopodium polyspermum). Planten kan både være liggende og stående, men det er sjældent at planten er stående. Vi har fundet den liggende. Stænglen og bladende kan have røde rande. 


onsdag den 8. august 2018

Dyr på biotopen

En af opgaverne vi har skulle udføre ved vores biotop, er at finde, identificere og dokumentere ti forskellige dyr. Vi har først lavet en liste over dyrene og under listen er nogle af billederne af dyrene blevet sat ind.

Vores  liste over de ti dyr, som både lever i vandet og  på landet ved vores biotop:

1. Hare/kanin - denne har vi dog ikke fået et billede af, da den altid kommer med meget fart på, vi har dog set den flere gange omkring biotopen.
2. Edderkop
3. Hveps
4. Ænder - Disse har vi heller ikke haft mulighed for at tage et billede af, dog har vi også set ænderne flere gange i og omkring vandet.
5. Fiskehejre
6. Rygsvømmere
7. Bugsvømmere
8. Vandnymfe
9. Dræbersnegl
10. Frø






Fiskehejre ved biotopen

En aften gåtur forbi biotopen den 7/8-2018 kl. 20:30 gav et smukt udsyn til en fiskehejre, som sad og nød aftensolen, ved vandhullet. Ved siden af fiskehejren lå der også et par ænder, som også nød de sidste stråler fra solen, og fiskehejrens selskab, dog kan disse ikke ses på billedet.

tirsdag den 19. juni 2018

Nyt fund på biotop området

Vi har i gruppen været ude og kigge lidt på vores biotop og i den forbindelse har vi gjort os nogle fund. 
Vi fandt f.eks. dunhammer, som vokser i kanten af vandhullet. Vi har undersøgt dunhammeren nærmer. Vi har duftet til den, og fundet ud af, at en dunhammer har en agurk duft. Vi snakkede lidt omkring den her dunhammer, og slog den også op på nettet, hvor vi fandt ud af, at man kan bruge dunhammer i mad. Vi har derfor i gruppen snakket en lille smule om, at afprøve, at lave en ret, hvor vi bruge dunhammeren. Vi har en opskrift på vild:


Samme dag fandt vi også ud af, at der i vores biotop, i vandt vokser åkander. Nogle små flotte åkander. Disse har vi dog ikke undersøgt nærmer, men vi har taget lidt billeder af åkanderne.


Til sidst fandt vi også nogle rigtig flotte vandnymfer, som flyver rundt ved vandhullet. Vi fangede to vandnymfer, som vi undersøgte med nogle forskellige lopper.

torsdag den 7. juni 2018

Biotop opgave

Onsdag den 6/6 2018 var vi ude og finde vores område, som vi vil bruge til biotop opgaven.
Vi fandt et område tæt på skolen, hvor der var nogle smukke omgivelser. Vi observerede også allerede, da vi fandt området, at der er mange forskellige planter og dyr, som vi kan komme i gang med, at undersøge.

 Vi valgte, at vores biotop område skal indholde noget græsområde.

Vi blev også enige om, at vores biotop område, skulle indeholde noget vand, hvor denne lille fine sø passede perfekt.