Viser opslag med etiketten Dyrhold. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dyrhold. Vis alle opslag

mandag den 3. september 2018

Dyrehold D & E

Opgave D
Dokumentation og formidling
13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte?
Vi vil formidle udviklingen igennem SMTTE-modellens evaluerings punkt. Vi vil samtidig formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte, ved at børnene får et diplom på, at de har passet et dyr fx en kanin gennem et dyrehold, når projektet er veloverstået.
For at formidle læringsudbyttet, kan man også lave nogle interview med nogle børn, hvor man starter forløbet ud med et interview og man slutter forløbet med et interview med samme gruppe børn, for at se hvilken udvikling børnene har gjort igennem projektet.
Samtidig kan man med en anden gruppe børn sætte en tegne aktivitet i gang hvor børnene skal tegne noget i forhold til forløbet med dyrehold/pasning af fx en kanin.

14. Hvordan stilladseres læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesskema, bestemmelses ark, vendespil, modeller mm.)
Vi vil stilladsere læreprocessen, ved at benytte os af piktogrammer. Piktogrammerne vil bestå af billeder af kaninen, fx hvordan ørene er på kaninen når den er nysgerrig eller hvordan ørene er når den er bange/sur osv.
Vi vil samtidig benytte os vendespil, hvor det er billeder og ord der passer sammen, som børnene så skal matche, sætte sammen (stik).
Børnene skal også lære at iagttage dyret, ved at benytte sig af et skema, hvor piktogrammerne er sat op, hvor der er plads til at sætte streger (tælle) hvor mange gange dyret er nysgerrig, sur, træt osv. (børnene er opmærksomme på dyrets kropssprog/nonverbal).

Opgave E
Perspektivering
15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Studiegruppen fandt ud af, at en kanin er meget vild med frugtgrene (fx æblegrene). Herunder også hvilket mad der er godt, for den. Fx at det meste af maden skal bestå af grønt og hø. Vi fandt også hurtigt ud af, at kaninen fx ikke kan tåle saltsten/sliksten, da det vil slibe kaninens tænder forkert. Vi fandt også ud af, at det er vigtigt, at kaninen bliver beskæftiget, fx med noget legetøj eller at den kommer ud og strækker musklerne.
Vi lærte at den hurtigt finder ud af hvor den bor/hører til, ved at når den var ude og løbe i gården, hopper den selv tilbage til buret.
Vi har også fundet ud af, at hun kaniner kan tro at de er drægtig og derfor bygger rede, hvor de pelser sig, som de bruger til at gøre reden blød.
Hen ad vejen fandt vi også frem til, hvordan man holder en kanin bedst for ikke at virke truende over for dyret.
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
  1. Stresser man dyret for meget, ved at inddrage det i pædagogiske aktiviteter?
  2. Er det etisk korrekt, at slagte dyret efter endt forløb i en indskoling?
  3. Er det etisk okay, at anskaffe sig dyr i en institution, hvis der ikke er ressourcer til at personalet passer det?
  4. Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forhold til hvilket dyr man anskaffer sig i en institution? Fx socialt eller ikke socialt dyr?
  5. Hvilken læringsudbytte vil dyr i institutioner give bruger/brugergruppe? Og vil det give en positiv effekt, i forhold til at forældre er blevet mere stresset og derfor har færre familier dyr i hjemmet?
  6. Kan det give børnene en større ansvarsfølelse over for naturen, idet de får et større kendskab og forhold til den, end de umiddelbart ellers ville gøre? Og kan dette medføre, at børnene i fremtiden passer bedre på naturen?
17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
Dyreholdet giver anledning til almen dannelse, da det giver et ansvar at skulle passe et dyr. Fx dyrehold eller besøgs dyr.
Samtidig tænker vi vidensformerne ind over vores dyrehold, i forhold til katalog, analog og dialogisk viden.
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
Vi fik gode oplevelser med kaninen, når vi giver Bailey mad, og den spiser af hånden. Vi fik samtidig nogle gode oplevelser, når vi bevæger legetøjet og hun vil lege med det også. Også giver det bare nogle gode oplevelser at snakke med Bailey.

tirsdag den 28. august 2018

Dyreholdsopgave C

Dyreholdsopgave C:
Pædagogiske aktiviteter med dyreholdet
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).
Aktiviteten vil foregå i en skole, i en specialklasse. Aldersgruppen er endnu ukendt.
Vi vil undersøge hvor stort et kendskab børn har til dyr og evt. udvide deres kendskab og viden om dyr. Vi vil bl.a. benytte os af vores kanin, ved at bruge hende som besøgsdyr i institutionen og inddrage hende i aktiviteten. Vi vil formidle noget omkring kaninens anatomi, samt kaniner generelt. Derudover vil vi komme omkring nonverbal kommunikation ved at observere kaninen og se på hvordan den kommunikerer og evt. drage paralleller til mennesker og deres nonverbale kommunikation (dette kan der især være fokus på i en specialklasse). Til sidst vil vi være i uderummet med børnene, og endnu engang inddrage kaninen, ved at spørge hvad børnene bl.a. tror kaninen spiser, hvor den bor mm., altså hvordan kaninen lever og overlever i uderummet.
Efter vores forløb i skolen er overstået, er tanken, at skolen vil kunne fortsætte i samme spor, med de overordnede spørgsmål og tanker vi har udarbejdet, dog i form af nogle nye besøgsdyr. Så man på den måde løbende kan udvide børns kendskab til forskellige dyr, samt finde en sjov og spændende måde at forholde sig i uderummet på. Dette kan også gøres med hvirvelløse dyr, hvor man selv går ud i naturen og fanger dem.

11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Kompetencemålet:
Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Pædagogen sørger for at børn lærer noget omkring håndtering af kaninen inden de for lov til at håndtere kaninen. Pædagogen sørger for at kaninen kan få ro når den har behov for det. Pædagogen gør rent og rydder op efter at kaninen har været på besøg. Pædagogen sørger for at kaninen kan komme på besøg dvs at skabe kontakt med en kaninejer og for lov af institutionen at have et dyr på besøg.

mandag den 27. august 2018

Kaninen Bailey


Vi har fået en kanin som tidligere skrevet. Vi har allerede lært en masse om kaniner og hendes personlighed. Hun kedede sig desværre en del i buret så har bidt et hul i et hjørne, som vi har dækket til samt købt noget legetøj til hende for at aktivere hende noget mere i buret.


Hun er meget nysgerrig når vi er i nærheden af hende og snuser meget til os når vi stikker vores fingre frem. Hun har lært at vi kommer med foder og snacks til hende, da hun kommer igen meget frem når hun ser os med mad.






















Hun er begyndt at komme ud i noget tid, hvor hun får lov til at hoppe frit rundt indtil hun ikke gider længere så kan hun selv hoppe ind i buret igen. Når hun er ude og hoppe, sidder vi på fliserne eller på bænken og her kommer hun hen til os og snuser omkring os. Vi må stadig ikke røre ved hende men man kan se hun er nysgerrig og interesseret i hvad vi er for nogle væsner.
Første dag hun var udenfor, lagde hun sig tæt på os selvom vi snakkede og bevægede os, her testede vi det ved at gå hen mod hende. Hun blev liggende indtil Mette satte sig ved siden af hende og prøvede at ae Bailey. Her kan man igen se at hun begynder at føle sig tryg i vores selskab.



Mette passede hende i weekenden og lagde mærke til at Bailey var begyndt at bygge en rede så nu holder vi øje med om hun er drægtig eller om det er indbildning, hvilket vi håber mest på. Vi har læst at de oftest bygger rede nogle dage før de føder så vi kan ikke gøre andet end at se tiden an.





Og! vi har gjort buret rent i dag :D



onsdag den 22. august 2018

Dyrholdopgave

Mandag den 20.08. var vi kørt til Avifauna for at hente vores dyr til dyrholdsopgave. VI valgte at købe en dværgvædder kanin. Vi valgte en hunkanin selvom den var nogen uger ældre end hankaninerne. På vejen tilbage til skolen valgte vi at kalde kaninen for Bailey.

I skolen gjorde vi buret klar inden vi sæt Bailey ind. Vi gjorde i første omgang kun den nederste del af buret klar til kaninen, da vi manglede en trappe til anden etage.



Tirsdag ville vi bygge en trappe til kaninen. Da vi var ud til at måle størrelsen af trappen så vi at kaninen sad på anden etage.





Efter at vi har bygget trappen gjorde vi også anden etage klar og vi gav kaninen også lidt halm, sådan at den kunne bygge sig en lille hule.



tirsdag den 14. august 2018

Dyreholdet opgave B


Uge 33 OPGAVE B
Naturfaglig viden
6. Sæt jer ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive?, formering / årscyklus, rengøring osv. osv. Angiv litteratur. Etablering af dyrehold
Kaniner er sociale dyr, derfor er det en god idé, at have dem i nærheden af en, eller i det mindste snakke med dem. Da kaniner er et socialt dyr, er det vigtigt, at man sætter tid af til at snakke med kaninen. Man skal både være fysisk og psykisk til stede. Kaniner kræver samtidig en masse positiv opmærksomhed.
En kanin har samtidig brug for, at der er adgang til både frisk luft og en hel del naturligt lys, på baggrund af dette, kan man ikke bare stille kaninen i bryggerset. Dog tåler kaninen det ikke hvis det bliver for varmt eller den står i træk. En kanin har også brug for masser af plads, som den kan bevæge sig på.


(https://www.idenyt.dk/kaeledyr/oevrige-kaeledyr/anskaffelse-af-kanin-dette-skal-du-vide-inden/)

Man fodrer som oftest kaniner en gang om dagen. I sommerperioden kan fodret bestå af forskellige grøntsager, frugter eller tørfoder (mængden af piller for en voksen dværgvædder er omkring 45 gram om dagen). Om vinteren består kaninens mad nogenlunde af det samme som i sommerperioden, altså grøntsager, frugt, tørfoder samt rodfrugter. Den skal have frisk vand minimum en gang om dagen.

Kaniner er i naturen et byttedyr, hvor de derfor bruger megen tid på at gemme sig. Derfor skal kaniner der lever i fangenskab også have mulighed for at gemme sig og evt. lave nogle skjulesteder i buret. https://www.123fakta.com/da/fakta-om-kaniner

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.
Der findes ikke nogen mindstemål for kaninens bur, dog er det vigtigt at buret ikke er meget lille ift. kaninen. På dansk kaninavlerforenings hjemmeside er der følgende mål for et bur:
En lille kanin på omkring 1,5 kg skal have et bur på en halv kvadratmeter. En kanin der vejer ca. 3,5 kg skal have et bur der er omkring ¾ kvadratmeter og en kanin der vejer over 4 kg skal have et bur der er mindst 1 kvadratmeter.
Kaniner er som nævnt i det foregående afsnit, et naturligt byttedyr og den skal derfor have mulighed for at kunne skjule sig et sted i buret. Derudover er det ofte meget almindeligt at der i udendørs bure er to etager, så kaninen har mulighed for at gå ovenpå.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i jeres dyrehold (økosystem).


















9. Før logbog over udviklingen i dyreholdet på jeres blog. I kan evt. vælge at holde flere forskellige dyr der eksempelvis findes på samme biotop (i skovbunden, i vandhullet mv.), eller som er foderdyr / rovdyr (melorm / aborrer, fluer / edderkopper, regnorm /skildpadder).



mandag den 13. august 2018

Dyrholdet opgave A

Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borger gruppe
Børn (dagtilbud/indskoling)

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?
At de får en forståelse og kendskab om kaninens levevilkår (hvad spiser en kanin
(fødekæde),hvad er de optimale forhold for kaniner at bo under etc.)
Kommunikation (at børnene i større grad lærer at aflæse kaninernes nonverbale
kommunikation/aflæse dyrenes tegn).

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes
oplevelses- og læringsmuligheder?
Det skal være tilgængeligt for børnene. Det skal også placeres på en sådan måde,
at dyret ikke bliver stresset. Hvis det er et to-etagers bur, så har kaninen evt.
mulighed for at gå ovenpå, for at gemme sig for børnene.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at
introducere/bearbejde?
Levevilkår, fødekæde, økologi (fra jord til bord), dyrets anatomi

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?
At børnene lærer at håndtere kaninen og marsvinet, så dyret ikke kommer til skade.
At børnene får et større kendskab til kaninens og marsvinets levevilkår, evt. livscyklus,
fødekæde og hvordan dyrenes krop er opbygget. Derudover hvis børnene begynder
at bruge få eller flere faglige begreber om dyret.
Vi har tænkt på at tage et kanin og/eller marsvin.