mandag den 13. august 2018

Besøg af Skovly og pileflet

I dag fik vi besøg af nogle borgere fra Skovly, som er en del af CJU i Aabenraa kommune. Skovly er et tilbud om beskyttet beskæftigelse (§103 i Serviceloven). Her dyrker de bl.a. deres egen pil, hvoraf de fletter forskellige produkter, derudover har Skovly også lidt forskellige dyr, samt andre områder de arbejder inden for.

Vi fik i dag muligheden for selv at give os i kast med at prøve, at flette med pil. Der kunne vælges mellem, at flette en lanterne eller et kræmmerhus alt efter hvad man følte for. Derudover var der rig mulighed for at snakke med borgerne undervejs i processen og eventuelt få et par tips og tricks til, hvordan man fletter på den rigtige måde.









Dyrholdet opgave A

Mål for dyreholdet
1. Vælg en bruger/borger gruppe
Børn (dagtilbud/indskoling)

Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?
At de får en forståelse og kendskab om kaninens levevilkår (hvad spiser en kanin
(fødekæde),hvad er de optimale forhold for kaniner at bo under etc.)
Kommunikation (at børnene i større grad lærer at aflæse kaninernes nonverbale
kommunikation/aflæse dyrenes tegn).

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes
oplevelses- og læringsmuligheder?
Det skal være tilgængeligt for børnene. Det skal også placeres på en sådan måde,
at dyret ikke bliver stresset. Hvis det er et to-etagers bur, så har kaninen evt.
mulighed for at gå ovenpå, for at gemme sig for børnene.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at
introducere/bearbejde?
Levevilkår, fødekæde, økologi (fra jord til bord), dyrets anatomi

5. Hvilke tegn på læring, vil I kigge efter?
At børnene lærer at håndtere kaninen og marsvinet, så dyret ikke kommer til skade.
At børnene får et større kendskab til kaninens og marsvinets levevilkår, evt. livscyklus,
fødekæde og hvordan dyrenes krop er opbygget. Derudover hvis børnene begynder
at bruge få eller flere faglige begreber om dyret.
Vi har tænkt på at tage et kanin og/eller marsvin.

Planter i biotopen


Vi skulle se på forskellige planter i vores biotop og finde mindst ti planter og bestemme dem.
De første planter, vi fik øje på, var dunhammer og åkande. I parentesen stor det latinske navn af planten. 
  1.  Åkande (Nuphar) er en vandplante med hjerteformede blade. Der er forskellige underarter af åkander, der ofte har forskellig farvede blomster. Åkander befinder sig på den nordlige halvkugle. Før sommerferien så vi åkanden blomstre, men nu har bladene og blomsterne trukket sig tilbage.
  2. Dunhammer (Typha) er en vand- og sumpplante, der vokser i vandkanten. En del af planten kan spises og dufter af agurk. 
  3. Tæt på vandet fandt vi også en lådden dueurt (Epilobium hirsutum), der er hjemme i Europa, Nordafrika og Asien. Planten har lyserøde blomster. Planten er flerårig.
  4. Tykbladet ærenpris (Veronica beccabunga) har blå blomster og kan lide fugtige områder.Den kan både være krybende og opstigende. Planten kan lide at have meget sol.
  5.  I vandet fandt vi endnu glanskapslet siv (Juncus articulatus). Udover i vandkanten vokser planten i fugtige områder og moser. Den findes i bjerge i optil 2000m højde. 
  6. Lidt længere væk fra vandet fandt vi glat vejbred (Plantago major), der er meget almindelig i Danmark. Men den er ikke kun hjemme i Danmark, men også over hele verden.
  7. Vi fandt løvetand (Taraxacum) eller også kaldt mælkebøtte. Nu på årstiden er der ikke så mange blomster på løvetanden. Den plante vi fandt havde hverken blomst eller frø.
  8. Vi fandt udspærret vinterkarse (Barbarea vulgaris var. arcuata). Den lever i vejkanter, grøfter og græsmarker. Planten kan være mere dominerende. Udspærret vinterkarse er en 2-årig urt.
  9. Lav ranunkel (Ranuculus repens) kan også både være oprettet og liggende. Vi fandt den som liggende plante. Ranunkel har gule blomster. Den lever på fugtig-leret grund og i græsvegetation. Vi fandt planten uden blomst.
  10. Den sidste plante have svært med at bestemme. Efter at have set i flere bestemmelsesbøger tror vi at det er en mangefrøet gåsefod (Chenopodium polyspermum). Planten kan både være liggende og stående, men det er sjældent at planten er stående. Vi har fundet den liggende. Stænglen og bladende kan have røde rande. 


torsdag den 9. august 2018

Indsamling af frø



I går gik vi en tur i skoven og samlede nogle forskellige frø. Opgaven var at se nærmere på frøerne og deres spredningstaktik. Vi så på frøerne med et mikroskop.
Vi fandt nogen planter som vi også har i vores biotop og så nogen flere andre planter fra skoven.
Vi havde ikke tid til at se op alle frøer.




























onsdag den 8. august 2018

Dyr på biotopen

En af opgaverne vi har skulle udføre ved vores biotop, er at finde, identificere og dokumentere ti forskellige dyr. Vi har først lavet en liste over dyrene og under listen er nogle af billederne af dyrene blevet sat ind.

Vores  liste over de ti dyr, som både lever i vandet og  på landet ved vores biotop:

1. Hare/kanin - denne har vi dog ikke fået et billede af, da den altid kommer med meget fart på, vi har dog set den flere gange omkring biotopen.
2. Edderkop
3. Hveps
4. Ænder - Disse har vi heller ikke haft mulighed for at tage et billede af, dog har vi også set ænderne flere gange i og omkring vandet.
5. Fiskehejre
6. Rygsvømmere
7. Bugsvømmere
8. Vandnymfe
9. Dræbersnegl
10. Frø






Fiskehejre ved biotopen

En aften gåtur forbi biotopen den 7/8-2018 kl. 20:30 gav et smukt udsyn til en fiskehejre, som sad og nød aftensolen, ved vandhullet. Ved siden af fiskehejren lå der også et par ænder, som også nød de sidste stråler fra solen, og fiskehejrens selskab, dog kan disse ikke ses på billedet.

torsdag den 2. august 2018

Vores højbede hen over sommeren

Inden sommerferien, plantede vi vores yin & yang bønne ud, samt vores peberfrugt, tomat, græskar og solsikke planter. Det er desværre dødt hen over sommerferien. Planterne var døde allerede i starten af sommerferien, da vi kom ud for at vande.
Til gengæld var rødbederne kommet op af jorden, dog var det ikke muligt, at vande planten, så det er spændende, at se efter sommerferien om de har overlevet varmen.