Dyrehold D & E

Opgave D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte?

Vi vil formidle udviklingen igennem SMTTE-modellens evaluerings punkt. Vi vil samtidig formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte, ved at børnene får et diplom på, at de har passet et dyr fx en kanin gennem et dyrehold, når projektet er veloverstået.

For at formidle læringsudbyttet, kan man også lave nogle interview med nogle børn, hvor man starter forløbet ud med et interview og man slutter forløbet med et interview med samme gruppe børn, for at se hvilken udvikling børnene har gjort igennem projektet.
Samtidig kan man med en anden gruppe børn sætte en tegne aktivitet i gang hvor børnene skal tegne noget i forhold til forløbet med dyrehold/pasning af fx en kanin.

14. Hvordan stilladseres læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesskema, bestemmelses ark, vendespil, modeller mm.)

Vi vil stilladsere læreprocessen, ved at benytte os af piktogrammer. Piktogrammerne vil bestå af billeder af kaninen, fx hvordan ørene er på kaninen når den er nysgerrig eller hvordan ørene er når den er bange/sur osv.

Vi vil samtidig benytte os vendespil, hvor det er billeder og ord der passer sammen, som børnene så skal matche, sætte sammen (stik).

Børnene skal også lære at iagttage dyret, ved at benytte sig af et skema, hvor piktogrammerne er sat op, hvor der er plads til at sætte streger (tælle) hvor mange gange dyret er nysgerrig, sur, træt osv. (børnene er opmærksomme på dyrets kropssprog/nonverbal).

Opgave E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Studiegruppen fandt ud af, at en kanin er meget vild med frugtgrene (fx æblegrene). Herunder også hvilket mad der er godt, for den. Fx at det meste af maden skal bestå af grønt og hø. Vi fandt også hurtigt ud af, at kaninen fx ikke kan tåle saltsten/sliksten, da det vil slibe kaninens tænder forkert. Vi fandt også ud af, at det er vigtigt, at kaninen bliver beskæftiget, fx med noget legetøj eller at den kommer ud og strækker musklerne.

Vi lærte at den hurtigt finder ud af hvor den bor/hører til, ved at når den var ude og løbe i gården, hopper den selv tilbage til buret.

Vi har også fundet ud af, at hun kaniner kan tro at de er drægtig og derfor bygger rede, hvor de pelser sig, som de bruger til at gøre reden blød.

Hen ad vejen fandt vi også frem til, hvordan man holder en kanin bedst for ikke at virke truende over for dyret.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

1. Stresser man dyret for meget, ved at inddrage det i pædagogiske aktiviteter?
2. Er det etisk korrekt, at slagte dyret efter endt forløb i en indskoling?
3. Er det etisk okay, at anskaffe sig dyr i en institution, hvis der ikke er ressourcer til at personalet passer det?
4. Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forhold til hvilket dyr man anskaffer sig i en institution? Fx socialt eller ikke socialt dyr?
5. Hvilken læringsudbytte vil dyr i institutioner give bruger/brugergruppe? Og vil det give en positiv effekt, i forhold til at forældre er blevet mere stresset og derfor har færre familier dyr i hjemmet?
6. Kan det give børnene en større ansvarsfølelse over for naturen, idet de får et større kendskab og forhold til den, end de umiddelbart ellers ville gøre? Og kan dette medføre, at børnene i fremtiden passer bedre på naturen?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Dyreholdet giver anledning til almen dannelse, da det giver et ansvar at skulle passe et dyr. Fx dyrehold eller besøgs dyr.

Samtidig tænker vi vidensformerne ind over vores dyrehold, i forhold til katalog, analog og dialogisk viden.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Vi fik gode oplevelser med kaninen, når vi giver Bailey mad, og den spiser af hånden. Vi fik samtidig nogle gode oplevelser, når vi bevæger legetøjet og hun vil lege med det også. Også giver det bare nogle gode oplevelser at snakke med Bailey.

Dyreholdsopgave C

Dyreholdsopgave C:

Pædagogiske aktiviteter med dyreholdet

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).

Aktiviteten vil foregå i en skole, i en specialklasse. Aldersgruppen er endnu ukendt.

Vi vil undersøge hvor stort et kendskab børn har til dyr og evt. udvide deres kendskab og viden om dyr. Vi vil bl.a. benytte os af vores kanin, ved at bruge hende som besøgsdyr i institutionen og inddrage hende i aktiviteten. Vi vil formidle noget omkring kaninens anatomi, samt kaniner generelt. Derudover vil vi komme omkring nonverbal kommunikation ved at observere kaninen og se på hvordan den kommunikerer og evt. drage paralleller til mennesker og deres nonverbale kommunikation (dette kan der især være fokus på i en specialklasse). Til sidst vil vi være i uderummet med børnene, og endnu engang inddrage kaninen, ved at spørge hvad børnene bl.a. tror kaninen spiser, hvor den bor mm., altså hvordan kaninen lever og overlever i uderummet.

Efter vores forløb i skolen er overstået, er tanken, at skolen vil kunne fortsætte i samme spor, med de overordnede spørgsmål og tanker vi har udarbejdet, dog i form af nogle nye besøgsdyr. Så man på den måde løbende kan udvide børns kendskab til forskellige dyr, samt finde en sjov og spændende måde at forholde sig i uderummet på. Dette kan også gøres med hvirvelløse dyr, hvor man selv går ud i naturen og fanger dem.

11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Kompetencemålet:

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Pædagogen sørger for at børn lærer noget omkring håndtering af kaninen inden de for lov til at håndtere kaninen. Pædagogen sørger for at kaninen kan få ro når den har behov for det. Pædagogen gør rent og rydder op efter at kaninen har været på besøg. Pædagogen sørger for at kaninen kan komme på besøg dvs at skabe kontakt med en kaninejer og for lov af institutionen at have et dyr på besøg.

Pindsvinehus

Vi har i skolen haft om biodiversitet. Der har bl.a. været snak om om kredsløb og fødekæder, hvoraf der findes en græsningsfødekæde og en nedbrydningsfødekæde. De forskellige fødekæder har indflydelse på, hvor stor en artsrigdom der findes. På samme måde har plante diversiteten i et område også indflydelse på, hvor mange arter der er at finde i et givent område, dette kan f.eks. være i en skov eller et omkringliggende område ved en institution. 

Der var forskellige opgaver vi kunne vælge imellem at lave som alle har med biodiversitet at gøre. En gruppe valgte at lave flaskehaver, en anden et fuglehus og vi valgte at lave et pindsvinehus. I gruppen blev vi enige om at lave Grenhuset. Det består af en gammel palle med en masse grene ovenpå så pindsvinet har mulighed for at gå ind under og ligge nogenlunde tørt og godt. Derudover fik Mette lavet et lille skilt, så man ikke tror det er en affaldsbunke. 

Kaninen Bailey

Vi har fået en kanin som tidligere skrevet. Vi har allerede lært en masse om kaniner og hendes personlighed. Hun kedede sig desværre en del i buret så har bidt et hul i et hjørne, som vi har dækket til samt købt noget legetøj til hende for at aktivere hende noget mere i buret.

Hun er meget nysgerrig når vi er i nærheden af hende og snuser meget til os når vi stikker vores fingre frem. Hun har lært at vi kommer med foder og snacks til hende, da hun kommer igen meget frem når hun ser os med mad.

Hun er begyndt at komme ud i noget tid, hvor hun får lov til at hoppe frit rundt indtil hun ikke gider længere så kan hun selv hoppe ind i buret igen. Når hun er ude og hoppe, sidder vi på fliserne eller på bænken og her kommer hun hen til os og snuser omkring os. Vi må stadig ikke røre ved hende men man kan se hun er nysgerrig og interesseret i hvad vi er for nogle væsner.
Første dag hun var udenfor, lagde hun sig tæt på os selvom vi snakkede og bevægede os, her testede vi det ved at gå hen mod hende. Hun blev liggende indtil Mette satte sig ved siden af hende og prøvede at ae Bailey. Her kan man igen se at hun begynder at føle sig tryg i vores selskab.

Mette passede hende i weekenden og lagde mærke til at Bailey var begyndt at bygge en rede så nu holder vi øje med om hun er drægtig eller om det er indbildning, hvilket vi håber mest på. Vi har læst at de oftest bygger rede nogle dage før de føder så vi kan ikke gøre andet end at se tiden an.

Og! vi har gjort buret rent i dag :D

Fisketur den 16/8 2018

Vi var torsdag den 16. august på fisketur. Vi var i studiegruppen blevet enige om, at vi ville tage til Hostrup sø og fiske. Dette betød, at vi måtte en tur til Søgård Lejren for at købe fiskekort. Da vi ankommer til Søgård Lejren finder vi ud at, at der ikke ligger nogle købsaftale i forhold til salg af fiskekort, til fiskeri i Hostrup sø, derfor må vi i gruppen tage en hurtig beslutning i forhold til hvor vi så vil fiske da, vi havde købt fisketegn til den 16. august. Vi bliver enige om, at vi så vil prøve at fiske fra havnen/stranden i Aabenraa og så gå ud med waders.
Vi starter med, at fiske kl 20:00 og fortsætter til kl 22:15. Vi har alle sammen det gode humør med så vi får hygget os, men er samtidig meget tålmodige. Og det skulle også vise at vi havde heldet med os, da der kommer en fin hornfisk på krogen.

Sådan en fisketur er god for alle målgrupper. Det er godt at komme ud og have det man arbejder med i hænderne. Dette underbygger Lars Dahlgren og Anders Szczepanskis's teori omkring vidensformer (Kapitel 3, Stokhold og Ejbye-Ernst).

For det første mener Dahlgren og Szczepanski at man som pædagog skal have noget katalog viden. Katalog viden betyder, at man har noget viden i forhold til det man tager ud og undersøger. I forbindelse med vores fisketur, vil det betyde at vi som studerende sætte os ind i hvilke fisk man ville kunne fange fra havnen/stranden i Aabenraa. Man har altså brug for at have kendskabt til nogle faglige begreber inden for det emne man nu arbejder med.
Når man tager en gruppe børn med på en fisketur, vil børnene få en analog viden. Analog viden handler om det sanselige og metaforiske. Indenfor analog viden er det ens målgruppe kan iagttage og få sanseerfaringer. Det er her der er mulighed for at undersøge, fx hvor lever fisk? Hvordan føles fisk? Ser alle fisk ens ud? osv.
På sådan en fisketur med en børnegruppe vil man også komme ind omkring den dialogiske viden, som handler om, at man som voksen og barn taler sammen, men samtidig fortolker ens egne og andres iagttagelser og erfaringer (Kapitel 3 - 3.2 Vidensformer, Stokhold og Ejbye-Ernst).
Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.

Vi har valgt at sætte vores aktivitet ind i en didaktisk model, hvor vil har valgt at benytte os af Hiim og Hippes helhedsmodel.

Hiim og Hippes helhedsmodel: Fisketur

Mål:Målgruppen (børnene) lærer nogle fag begreber i forhold til fisketuren. Det kan fx være fiskestand, blink, krog og forskellige navne på fisk.

Rammefaktorer:Forberedelse til fisketuren, hvor der bliver snakket om hvilke fisk der fx kan fanges der hvor fisketuren bliver afholdt (i vores tilfælde ville det have været Aabenraa havn/stranden). Rammefaktorer dækker også over den dag hvor fisketuren afholdes.

Læringsforudsætninger:Her er det hvilke erfaringer de forskellige børn allerede har. Det kan  fx være i forhold til hvilke fisk der findes, hvilke begreber de kender på de forskellige genstande, såsom fiskestand, fiskehjul osv.

Læreprocessen:
Det er hvor man ser børnegruppens aktive deltagelse. Det handler også her om samtalen man har med børnegruppen, når man snakker om de forskellige fisk og måske deres levevilkår. Det handler fx om dialogisk viden, fra grundbogen.

Indhold:
Indholdet er den litteratur man gør brug af. Vi har gjort brug af Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Kapitel 3, vidensformer og hukommelse, samt 3.2 vidensformer.

Vurdering/Evaluering:
Man kan fx lave nogle evalueringspørgsmål til børnegruppen og evt. til medfølgende underviser/pædagoger. Det kan være spørgsmål som:

1. Hvad har jeg lært?
2. Hvad har været mest interessant?

Disse spørgsmål kan man fx bruge til at lave evaluering på. Men man kan også lave nogle evaluerings spørgsmål til studiegruppen selv, såsom:

1. Hvad har jeg lært?
2. Hvordan lærte jeg det?
3. Hvad kan jeg gøre bedre næste gang?

Man kan lave mange flere evaluerings spørgsmål. Som man kan bruge til at reflektere over.

Tegn:
Tegn kan være:

1. At børnene viser engagement, interesse samt at de deltager i aktiviteten.
2. At børnegruppen stiller spørgsmål.
3. At børnegruppen lærer nogle fag begreber og benytter sig af dem.

Dyrholdopgave

Mandag den 20.08. var vi kørt til Avifauna for at hente vores dyr til dyrholdsopgave. VI valgte at købe en dværgvædder kanin. Vi valgte en hunkanin selvom den var nogen uger ældre end hankaninerne. På vejen tilbage til skolen valgte vi at kalde kaninen for Bailey.

I skolen gjorde vi buret klar inden vi sæt Bailey ind. Vi gjorde i første omgang kun den nederste del af buret klar til kaninen, da vi manglede en trappe til anden etage.

Tirsdag ville vi bygge en trappe til kaninen. Da vi var ud til at måle størrelsen af trappen så vi at kaninen sad på anden etage.

Efter at vi har bygget trappen gjorde vi også anden etage klar og vi gav kaninen også lidt halm, sådan at den kunne bygge sig en lille hule.

Esbjerg turen

Den 16. august var vi i Esbjerg for at besøge fiske - og søfartsmuseum. Her blev vi undervist af Asbjørn, der fortalte om børn og deres oplevelser med dyr. Hvad vi som kommende pædagoger kan gøre for at give børn og borgere en god positiv oplevelse med dyr og især levende dyr. Her viste han os nogle eksempler på de ting, hvor han viste filmklip og efterfølgende prøvede vi også selv at røre ved dyr fra det danske hav. Såsom søstjerner, krabber og østers samt vi så nogle fisk og en haj.

Da vi havde lært en masse ved ham, fik vi lov til at gå selv rundt på museet. Vi kiggede meget på fiskene og rørte ved de fisk, vi kunne røre ved. Vi var så heldige at vi så fiskene blive fodret og så hvor glade de blev for mad og hvordan deres vaner var. De svømmede meget rundt inden manden kom med fodervognen, da de kunne mærke vibrationer fra vognen.

Vi kunne godt se det spændende i at tage børn med på det museum da det var dyr, de kan se ude i den danske natur