Dyreholdsopgave C:
Pædagogiske aktiviteter med dyreholdet
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).
Aktiviteten vil foregå i en skole, i en specialklasse. Aldersgruppen er endnu ukendt.
Vi vil undersøge hvor stort et kendskab børn har til dyr og evt. udvide deres kendskab og viden om dyr. Vi vil bl.a. benytte os af vores kanin, ved at bruge hende som besøgsdyr i institutionen og inddrage hende i aktiviteten. Vi vil formidle noget omkring kaninens anatomi, samt kaniner generelt. Derudover vil vi komme omkring nonverbal kommunikation ved at observere kaninen og se på hvordan den kommunikerer og evt. drage paralleller til mennesker og deres nonverbale kommunikation (dette kan der især være fokus på i en specialklasse). Til sidst vil vi være i uderummet med børnene, og endnu engang inddrage kaninen, ved at spørge hvad børnene bl.a. tror kaninen spiser, hvor den bor mm., altså hvordan kaninen lever og overlever i uderummet.
Efter vores forløb i skolen er overstået, er tanken, at skolen vil kunne fortsætte i samme spor, med de overordnede spørgsmål og tanker vi har udarbejdet, dog i form af nogle nye besøgsdyr. Så man på den måde løbende kan udvide børns kendskab til forskellige dyr, samt finde en sjov og spændende måde at forholde sig i uderummet på. Dette kan også gøres med hvirvelløse dyr, hvor man selv går ud i naturen og fanger dem.
11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.
Kompetencemålet:
Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.
12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
Pædagogen sørger for at børn lærer noget omkring håndtering af kaninen inden de for lov til at håndtere kaninen. Pædagogen sørger for at kaninen kan få ro når den har behov for det. Pædagogen gør rent og rydder op efter at kaninen har været på besøg. Pædagogen sørger for at kaninen kan komme på besøg dvs at skabe kontakt med en kaninejer og for lov af institutionen at have et dyr på besøg.