Udviklingsprojekt - opdateret opgave 1

1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis

Hvordan kan man øge koncentrationen i specialklasser, ved at inddrage matematisk opmærksomhed, samt dyr og derved bruge mindre tid foran skærmen?

Vi vil benytte aktionslæringsmodellen til udviklingen og udarbejdelsen af vores pædagogiske forløb. Vi vil gøre brug af Low Arousal metoden.

2. Viden -  planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?

Vi vil inddrage litteratur omkring matematisk opmærksomhed og uderummet som læringssted. Derudover vil vi redegøre for de fire vidensformer, der henholdsvis er den kataloge, analoge, dialogiske og kropslige viden. Til sidst vil vi kort inddrage teori omkring nogle af de forskellige diagnoser vi er stødt på i arbejdet med udviklingsprojektet.

Undersøgelsesspørgsmål:

Har børnene kontakt med dyr og hvad er det for nogle dyr?

o   Handler det sig om hvirvelløse dyr eller pattedyr?

o   Hvordan bliver der arbejdet med dyrene?

Hvor meget går børnene op i det med dyr og natur?

Hvor meget tid bruger i på det i forhold til andre ting som klassisk undervisning.

o   Forbinder i det med klassisk undervisning – udeskole

Hvad er det for steder i går hen når i er udenfor institutionen?

Hvordan bliver uderummet brugt i løbet af en skoledag?

Hvilken pædagogik og pædagogiske metoder bruges der?

3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Til indsamlingen af empiri, vil vi starte ud med, at iagttage praksis løbende over tre forskellige dage. Her vil vi have vores undersøgelsesspørgsmål i baghovedet, og være opmærksom på klassens praksis ift. udviklingsprojektet, samt vores valgfag. Vi har derudover haft mulighed for, at stille personalet spørgsmål og gå frit rundt imellem de tre klasser.

Efter afprøvningen af vores projekt, vil vi udføre nogle interviews med nogle af de deltagende børn, samt med det personale der har været med i projektet.

Vi har lavet en tidsplan for den kommende dage vi skal være sammen med vores målgruppe. Der kan ske nogen ændringer i planen alt efter børnenes humør og koncentration.

Fredag d. 14/09

-       Omkring kl. 9 ankommer de, vi viser dem lokalet og de får mulighed for at sidde og spise madpakker.

-       Når de er færdige med at spise omkring 9.30, introducerer vi til Bailey (snakker lidt om hende først). Spørger om der er nogle der har dyr og om børnene ved, at dyr kommunikerer/snakker. Her kan vi også introducere vores piktogrammer af henholdsvis Bailey, samt af billederne af kaninen der er nysgerrig mm., så de har en forståelse for, hvordan/hvad Bailey kommunikerer når de skal være i nærheden af, og håndtere hende.

-       Vi bruger piktogrammerne udenfor, hvor gruppen af børn observerer Bailey for at kigge på kropssproget.

-       Efterfølgende kan vi gå indenfor, hvor børnene bliver delt ind i små grupper og kan få mulighed for at kigge på et kranie, mærke noget pels og selv tælle hvor mange tænder de har.

-       Afrunding + næste gang kommer vi op til dem med Bailey.

(Som backup skal de finde et vist antal af forskelligt mad til Bailey rundt omkring på et afgrænset areal udenfor på Campus).

Mandag d. 17/09 (HUSK MÅLEBÅND OG PIKTOGRAMMER)

-       Vi ankommer til skolen omkring 8.30 og starter fælles med børnegruppen og Bailey.

-       Efter vi har startet fælles med børnene, skal de i gang med at måle Bailey. De kan bl.a. måle hvor lang Bailey, hendes ører, bagben og forben er. Derefter kan de selv se på, hvem der er højest og stille sig i række efter det. De kan også måle deres fødder ift. deres hænder. Børnene kan kigge på tallene, se hvilket tal der er størst, hvor stor forskel der er på de forskellige tal mm.

-       Når de er færdige med at måle, kan vi lave en lille konkurrence, hvor børnene skal snakke om, hvor langt de tror Bailey kan hoppe, derefter skal børnene selv udenfor og hoppe, for at se hvilket af børnene der kan hoppe længst.

-       Vi skal være færdige omkring 9.30-9.40

Onsdag (HUSK VÆGTE OG PIKTOGRAMMER)

-       Vi ankommer omkring 8.30 igen i dag, vi starter endnu engang fælles med børnene og Bailey. 

-       Her skal vi veje Bailey, for at se hvor meget hun vejer og evt. undersøge hvor meget Bailey vejer ift. forskellige ting fra deres omgivelser. Det kan f.eks. være, om Bailey vejer mere end to af børnenes madpakker eller om børnene kan ramme det Bailey vejer præcist med nogle andre ting (størrelsesforskel).

-       Gruppe og individuelle interview med børnene (evt. interview med Lotte og Mathias).

-       Afslutte og sige farvel til børnene.

Sea Life Konstanz

I sommerferien har jeg besøgt Sea Life i Konstanz ved bodensøen. Det er et Sea Life af mange fra over hele verden. Sea Life sætter sig ind for at beskytte dyrene i havet.

Det hele er bygget op i en rundgang. Man skal gå igennem alle rum. De forskellige rum har forskellige emner. I hvert rum er en eller flere akvarier og disse er opbygget sådan, at det ligner de naturlige omgivelser for dyrene. I et akvarie er der udover naturlige omgivelser nogle statuer og lignende ting. Sea Life har havdyr fra hele verden.

Det er både fisk fra floden og havet og andre dyr som hajer, koraller, en skildpadde og andre dyr. Det giver mulighed for at se dyr fra hele verden.

Viden bliver formidlet over små skærme, hvor der står nogle fakta over fiskene.

Desuden er der lidt ekstra viden om hver fisk. Udover disse skærme var der tegninger fx af forskellige rokker på væggen i rummet med et akvarie fuld af rokker.

På skærmene er der billeder fra fiskene. Det kunne man bruge med børnene til at genkende og finde de forskellige fiske. Ved indgangen kunne jeg købe et hæfte der giver ekstra informationer. I dette hæfte er der billeder og flere informationer såsom livscyklen af vandmand. 

Udviklingsprojekt

Opgave 1

Vores emne er levende dyr og uderum. Vi vil se, hvordan der arbejdes med levende dyr og hvor meget tid børnene tilbringer i uderummet.

Vi kobler dyreholdet sammen med praksisafprøvningen i form af, at medinddrage vores kanin.

Besøgsdyr

Arbejde med at beskrive følgende på bloggen

Problemstilling

Hvordan får børn et større kendskab til dyr og nonverbal kommunikation?

Nu til dags kommer børn mindre ud i naturen og i sammenhæng med det har de mindre viden om naturen. Udover det bor flere børn i byen end på landet og dermed er det begrænset kontakt med dyr og naturen. Arbejdet med dyr kan give en kropslig viden i stedet for kun katalog viden.

Den største del af vores kommunikation foregår nonverbal og børn der har svært med det nonverbale har svært at kommunikere med andre børn og voksne. Mange dyr kommunikerer meget nonverbal for ikke at få opmærksomheden af et rovdyr. Derfor er deres nonverbale kommunikation meget udpræget og godt til at se.

Vi vil bruge SMTTE-modellen og aktionslæringsmodellen til at udarbejde forløbet.

Viden

Det er vigtig at have viden omkring nonverbal kommunikation og hvordan kaninen lever.

Dyreholdet giver mulighed for at arbejde ud fra henholdsvis den kataloge, analoge, dialoge og kropslige viden.

 Da det er dyr man har med at gøre, kræver det også at man har en katalog viden omkring emnet, det kan f.eks. være at pædagogen kender til nogle fagbegreber og at man har en baggrundsviden om emnet på forhånd, som man kan videregive til børnene i en læringssituation. Den analoge vidensform kommer i spil gennem sanserne, følelser og iagttagelser som brugerne selv foretager. Når børnene i dette tilfælde håndterer, rører og iagttager kaninen giver det nogle sanseerfaringer og børnene får dermed nemmere ved at huske relevante fakta og ting om kaninen. Samtidig er den dialogiske vidensform også løbende i spil når pædagogen og børnene snakker om det de ser og oplever. Det er i samtalen og dialogen om oplevelsen, sanserne og det der iagttages at refleksionerne og begrundelserne fra børnene kommer frem.

Den kropslige viden er relevant, da børn i høj grad lærer med kroppen og det er et grundlag for børnenes læreprocesser at have en krop der er blevet stimuleret og der har været aktiv. Kropslig viden kan også ofte stilles parallelt med en tavs viden, da det er en viden man får ind via kroppens bevægelse og sansning. Det kan f.eks. være måden at håndtere en kanin på; barnet lærer først at håndtere kaninen ordentligt, når vedkommende har mulighed for at afprøve og lære det i samspil med en rigtig kanin.

Nonverbal kommunikation

Ifølge Bateson er alt kommunikation (kommunikationsteoretisk perspektiv s. 107). Nonverbal kommunikation er når man kommunikerer uden at bruge det verbale sprog, dog bruger man kropssproget og andre former for alternativ supplerende kommunikation, dette kan f.eks. være tegn til tale (TTT). En anden måde at dele verbalt og nonverbalt sprog op på, er at se på digital og analog kommunikation. Den digitale kommunikation er det der sker gennem tegn og signaler, det er hovedsageligt ordene der er digitale, derudover er der ikke nogen lighed mellem tegn og betydning.

Endvidere er der en analog kommunikation som i større grad er tonefaldet, kropsholdning og det kropssprog vi som mennesker benytter os af. Det analoge sprog er ofte til fortolkning, forstået på den måde, at det er relationen mellem dem der indgår i kommunikationen, som spiller ind og påvirker hvordan det analoge budskab opfattes. Når der i den pædagogiske aktivitet er fokus på den analoge kommunikation, især med fokus på kropssproget, så er det fordi kaniner kommunikerer vha. deres kropssprog. Ved at iagttage kaninen kan vi aflæse om den f.eks. er nysgerrig, aggressiv eller bange, på samme måde aflæser og fortolker vi også kropssproget hos de mennesker vi indgår i samspil med (Et kommunikationsperspektiv, s. 77)

Efter Bateson hører den nonverbale kommunikation til den oprindelige kommunikationsform i stedet for den verbale kommunikation. Børn er også god til at tolke den nonverbale kommunikation (kommunikationsteoretisk perspektiv s. 115).

Undersøgelsesspørgsmål:

• Hvordan bliver der arbejdet med nonverbal kommunikation?

o   Er der noget vi kan arbejde med?

o   Har børnene problemer med nonverbal og verbal kommunikation?

• Har børn kontakt med dyr og hvad er det for nogle dyr?

o   Handler det sig om hvirvelløse dyr eller pattedyr?

o   Hvordan bliver der arbejdet med dyrene?

• Har i prøvet at forbinde nonverbal kommunikation med dyr?

o   Hvad for nogle dyr er bedst at vise det med?

o   Forskelle på dyrene gør at der opstår misforståelser mellem dyr som f.eks. kat og hund.

• Hvor meget går børn op i det med dyr og natur?
• Hvor meget tid bruger i på det i forhold til andre ting som klassisk undervisning.

o   Forbinder i det med klassisk undervisning – udeskole

• Hvad er det for steder i går hen når i er udenfor institutionen?

Iagttagelse - indsamling af empiri

• Interview
• Iagttagelse
• Evt. filme og tage billeder (hvis det er tilladt)
• Børnene der tegner - Kig efter teori der understøtter dette (evt. plant et værksted eller andet)

Dyrehold D & E

Opgave D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte?

Vi vil formidle udviklingen igennem SMTTE-modellens evaluerings punkt. Vi vil samtidig formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte, ved at børnene får et diplom på, at de har passet et dyr fx en kanin gennem et dyrehold, når projektet er veloverstået.

For at formidle læringsudbyttet, kan man også lave nogle interview med nogle børn, hvor man starter forløbet ud med et interview og man slutter forløbet med et interview med samme gruppe børn, for at se hvilken udvikling børnene har gjort igennem projektet.
Samtidig kan man med en anden gruppe børn sætte en tegne aktivitet i gang hvor børnene skal tegne noget i forhold til forløbet med dyrehold/pasning af fx en kanin.

14. Hvordan stilladseres læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesskema, bestemmelses ark, vendespil, modeller mm.)

Vi vil stilladsere læreprocessen, ved at benytte os af piktogrammer. Piktogrammerne vil bestå af billeder af kaninen, fx hvordan ørene er på kaninen når den er nysgerrig eller hvordan ørene er når den er bange/sur osv.

Vi vil samtidig benytte os vendespil, hvor det er billeder og ord der passer sammen, som børnene så skal matche, sætte sammen (stik).

Børnene skal også lære at iagttage dyret, ved at benytte sig af et skema, hvor piktogrammerne er sat op, hvor der er plads til at sætte streger (tælle) hvor mange gange dyret er nysgerrig, sur, træt osv. (børnene er opmærksomme på dyrets kropssprog/nonverbal).

Opgave E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Studiegruppen fandt ud af, at en kanin er meget vild med frugtgrene (fx æblegrene). Herunder også hvilket mad der er godt, for den. Fx at det meste af maden skal bestå af grønt og hø. Vi fandt også hurtigt ud af, at kaninen fx ikke kan tåle saltsten/sliksten, da det vil slibe kaninens tænder forkert. Vi fandt også ud af, at det er vigtigt, at kaninen bliver beskæftiget, fx med noget legetøj eller at den kommer ud og strækker musklerne.

Vi lærte at den hurtigt finder ud af hvor den bor/hører til, ved at når den var ude og løbe i gården, hopper den selv tilbage til buret.

Vi har også fundet ud af, at hun kaniner kan tro at de er drægtig og derfor bygger rede, hvor de pelser sig, som de bruger til at gøre reden blød.

Hen ad vejen fandt vi også frem til, hvordan man holder en kanin bedst for ikke at virke truende over for dyret.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

1. Stresser man dyret for meget, ved at inddrage det i pædagogiske aktiviteter?
2. Er det etisk korrekt, at slagte dyret efter endt forløb i en indskoling?
3. Er det etisk okay, at anskaffe sig dyr i en institution, hvis der ikke er ressourcer til at personalet passer det?
4. Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forhold til hvilket dyr man anskaffer sig i en institution? Fx socialt eller ikke socialt dyr?
5. Hvilken læringsudbytte vil dyr i institutioner give bruger/brugergruppe? Og vil det give en positiv effekt, i forhold til at forældre er blevet mere stresset og derfor har færre familier dyr i hjemmet?
6. Kan det give børnene en større ansvarsfølelse over for naturen, idet de får et større kendskab og forhold til den, end de umiddelbart ellers ville gøre? Og kan dette medføre, at børnene i fremtiden passer bedre på naturen?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Dyreholdet giver anledning til almen dannelse, da det giver et ansvar at skulle passe et dyr. Fx dyrehold eller besøgs dyr.

Samtidig tænker vi vidensformerne ind over vores dyrehold, i forhold til katalog, analog og dialogisk viden.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Vi fik gode oplevelser med kaninen, når vi giver Bailey mad, og den spiser af hånden. Vi fik samtidig nogle gode oplevelser, når vi bevæger legetøjet og hun vil lege med det også. Også giver det bare nogle gode oplevelser at snakke med Bailey.