Udviklingsprojekt

Opgave 1

Vores emne er levende dyr og uderum. Vi vil se, hvordan der arbejdes med levende dyr og hvor meget tid børnene tilbringer i uderummet.

Vi kobler dyreholdet sammen med praksisafprøvningen i form af, at medinddrage vores kanin.

Besøgsdyr

Arbejde med at beskrive følgende på bloggen

Problemstilling

Hvordan får børn et større kendskab til dyr og nonverbal kommunikation?

Nu til dags kommer børn mindre ud i naturen og i sammenhæng med det har de mindre viden om naturen. Udover det bor flere børn i byen end på landet og dermed er det begrænset kontakt med dyr og naturen. Arbejdet med dyr kan give en kropslig viden i stedet for kun katalog viden.

Den største del af vores kommunikation foregår nonverbal og børn der har svært med det nonverbale har svært at kommunikere med andre børn og voksne. Mange dyr kommunikerer meget nonverbal for ikke at få opmærksomheden af et rovdyr. Derfor er deres nonverbale kommunikation meget udpræget og godt til at se.

Vi vil bruge SMTTE-modellen og aktionslæringsmodellen til at udarbejde forløbet.

Viden

Det er vigtig at have viden omkring nonverbal kommunikation og hvordan kaninen lever.

Dyreholdet giver mulighed for at arbejde ud fra henholdsvis den kataloge, analoge, dialoge og kropslige viden.

 Da det er dyr man har med at gøre, kræver det også at man har en katalog viden omkring emnet, det kan f.eks. være at pædagogen kender til nogle fagbegreber og at man har en baggrundsviden om emnet på forhånd, som man kan videregive til børnene i en læringssituation. Den analoge vidensform kommer i spil gennem sanserne, følelser og iagttagelser som brugerne selv foretager. Når børnene i dette tilfælde håndterer, rører og iagttager kaninen giver det nogle sanseerfaringer og børnene får dermed nemmere ved at huske relevante fakta og ting om kaninen. Samtidig er den dialogiske vidensform også løbende i spil når pædagogen og børnene snakker om det de ser og oplever. Det er i samtalen og dialogen om oplevelsen, sanserne og det der iagttages at refleksionerne og begrundelserne fra børnene kommer frem.

Den kropslige viden er relevant, da børn i høj grad lærer med kroppen og det er et grundlag for børnenes læreprocesser at have en krop der er blevet stimuleret og der har været aktiv. Kropslig viden kan også ofte stilles parallelt med en tavs viden, da det er en viden man får ind via kroppens bevægelse og sansning. Det kan f.eks. være måden at håndtere en kanin på; barnet lærer først at håndtere kaninen ordentligt, når vedkommende har mulighed for at afprøve og lære det i samspil med en rigtig kanin.

Nonverbal kommunikation

Ifølge Bateson er alt kommunikation (kommunikationsteoretisk perspektiv s. 107). Nonverbal kommunikation er når man kommunikerer uden at bruge det verbale sprog, dog bruger man kropssproget og andre former for alternativ supplerende kommunikation, dette kan f.eks. være tegn til tale (TTT). En anden måde at dele verbalt og nonverbalt sprog op på, er at se på digital og analog kommunikation. Den digitale kommunikation er det der sker gennem tegn og signaler, det er hovedsageligt ordene der er digitale, derudover er der ikke nogen lighed mellem tegn og betydning.

Endvidere er der en analog kommunikation som i større grad er tonefaldet, kropsholdning og det kropssprog vi som mennesker benytter os af. Det analoge sprog er ofte til fortolkning, forstået på den måde, at det er relationen mellem dem der indgår i kommunikationen, som spiller ind og påvirker hvordan det analoge budskab opfattes. Når der i den pædagogiske aktivitet er fokus på den analoge kommunikation, især med fokus på kropssproget, så er det fordi kaniner kommunikerer vha. deres kropssprog. Ved at iagttage kaninen kan vi aflæse om den f.eks. er nysgerrig, aggressiv eller bange, på samme måde aflæser og fortolker vi også kropssproget hos de mennesker vi indgår i samspil med (Et kommunikationsperspektiv, s. 77)

Efter Bateson hører den nonverbale kommunikation til den oprindelige kommunikationsform i stedet for den verbale kommunikation. Børn er også god til at tolke den nonverbale kommunikation (kommunikationsteoretisk perspektiv s. 115).

Undersøgelsesspørgsmål:

• Hvordan bliver der arbejdet med nonverbal kommunikation?

o   Er der noget vi kan arbejde med?

o   Har børnene problemer med nonverbal og verbal kommunikation?

• Har børn kontakt med dyr og hvad er det for nogle dyr?

o   Handler det sig om hvirvelløse dyr eller pattedyr?

o   Hvordan bliver der arbejdet med dyrene?

• Har i prøvet at forbinde nonverbal kommunikation med dyr?

o   Hvad for nogle dyr er bedst at vise det med?

o   Forskelle på dyrene gør at der opstår misforståelser mellem dyr som f.eks. kat og hund.

• Hvor meget går børn op i det med dyr og natur?
• Hvor meget tid bruger i på det i forhold til andre ting som klassisk undervisning.

o   Forbinder i det med klassisk undervisning – udeskole

• Hvad er det for steder i går hen når i er udenfor institutionen?

Iagttagelse - indsamling af empiri

• Interview
• Iagttagelse
• Evt. filme og tage billeder (hvis det er tilladt)
• Børnene der tegner - Kig efter teori der understøtter dette (evt. plant et værksted eller andet)