Dyrehold D & E

Opgave D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte?

Vi vil formidle udviklingen igennem SMTTE-modellens evaluerings punkt. Vi vil samtidig formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte, ved at børnene får et diplom på, at de har passet et dyr fx en kanin gennem et dyrehold, når projektet er veloverstået.

For at formidle læringsudbyttet, kan man også lave nogle interview med nogle børn, hvor man starter forløbet ud med et interview og man slutter forløbet med et interview med samme gruppe børn, for at se hvilken udvikling børnene har gjort igennem projektet.
Samtidig kan man med en anden gruppe børn sætte en tegne aktivitet i gang hvor børnene skal tegne noget i forhold til forløbet med dyrehold/pasning af fx en kanin.

14. Hvordan stilladseres læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesskema, bestemmelses ark, vendespil, modeller mm.)

Vi vil stilladsere læreprocessen, ved at benytte os af piktogrammer. Piktogrammerne vil bestå af billeder af kaninen, fx hvordan ørene er på kaninen når den er nysgerrig eller hvordan ørene er når den er bange/sur osv.

Vi vil samtidig benytte os vendespil, hvor det er billeder og ord der passer sammen, som børnene så skal matche, sætte sammen (stik).

Børnene skal også lære at iagttage dyret, ved at benytte sig af et skema, hvor piktogrammerne er sat op, hvor der er plads til at sætte streger (tælle) hvor mange gange dyret er nysgerrig, sur, træt osv. (børnene er opmærksomme på dyrets kropssprog/nonverbal).

Opgave E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Studiegruppen fandt ud af, at en kanin er meget vild med frugtgrene (fx æblegrene). Herunder også hvilket mad der er godt, for den. Fx at det meste af maden skal bestå af grønt og hø. Vi fandt også hurtigt ud af, at kaninen fx ikke kan tåle saltsten/sliksten, da det vil slibe kaninens tænder forkert. Vi fandt også ud af, at det er vigtigt, at kaninen bliver beskæftiget, fx med noget legetøj eller at den kommer ud og strækker musklerne.

Vi lærte at den hurtigt finder ud af hvor den bor/hører til, ved at når den var ude og løbe i gården, hopper den selv tilbage til buret.

Vi har også fundet ud af, at hun kaniner kan tro at de er drægtig og derfor bygger rede, hvor de pelser sig, som de bruger til at gøre reden blød.

Hen ad vejen fandt vi også frem til, hvordan man holder en kanin bedst for ikke at virke truende over for dyret.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

1. Stresser man dyret for meget, ved at inddrage det i pædagogiske aktiviteter?
2. Er det etisk korrekt, at slagte dyret efter endt forløb i en indskoling?
3. Er det etisk okay, at anskaffe sig dyr i en institution, hvis der ikke er ressourcer til at personalet passer det?
4. Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forhold til hvilket dyr man anskaffer sig i en institution? Fx socialt eller ikke socialt dyr?
5. Hvilken læringsudbytte vil dyr i institutioner give bruger/brugergruppe? Og vil det give en positiv effekt, i forhold til at forældre er blevet mere stresset og derfor har færre familier dyr i hjemmet?
6. Kan det give børnene en større ansvarsfølelse over for naturen, idet de får et større kendskab og forhold til den, end de umiddelbart ellers ville gøre? Og kan dette medføre, at børnene i fremtiden passer bedre på naturen?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Dyreholdet giver anledning til almen dannelse, da det giver et ansvar at skulle passe et dyr. Fx dyrehold eller besøgs dyr.

Samtidig tænker vi vidensformerne ind over vores dyrehold, i forhold til katalog, analog og dialogisk viden.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Vi fik gode oplevelser med kaninen, når vi giver Bailey mad, og den spiser af hånden. Vi fik samtidig nogle gode oplevelser, når vi bevæger legetøjet og hun vil lege med det også. Også giver det bare nogle gode oplevelser at snakke med Bailey.