Aktiviteter på biotopen

Vi har lavet to aktiviteter på vores biotop. Den første er, at vi har presset planter, som vi har fundet på vores biotop. Anden aktiviteter er, at vi har været ude i waders og undersøge hvilke hvirvelløse dyr der lever i vandhullet og på landet ved vores biotop. Begge aktiviteter har vi lavet en SMTTE-model over, som findes herunder, samt nogle billeder af de planter og hvirvelløse dyr vi har fundet.

SMTTE model:

Forløb: Presse planter fra biotopen.

Målgruppe: Både børn og voksne. Det er muligt, at det skal være lidt ældre børn, alt efter hvor meget aktiviteten går ud på, at man skal undersøge og identificere planterne.

Sammenhæng:

Børn kommer ikke meget ud i naturen mere, de bruger meget af deres tid foran en computer, fjernsynes, iPad'en osv. Derfor er det relevant, at vi som pædagoger tager børnene med ud i naturen, og er med til at undersøge forskellige planter og dyr i naturen og vandet. Ved at børnene, kommer ud og undersøger de forskellige planter, og evt. slår dem op i bestemmelses bøger, får de en vis kendskab til forskellige planter.

Børnene vil også komme til at lære at bruge bestemmelses bøger, så de kan undersøge hvad de har fundet.

Mål:

• At børnene får kendskabt til forskellige planter.
• At børnene undersøger, hvilke planter der lever i vandet og på landet ved biotoppen. Herunder, at børnene fx håndtere, vender og drejer de forskellige planter der finder. Fx at de presser de planter de har fundet.
• At børnene observer, de planter de finder.
• At børnene klassificere planter, at de fx finder forskelle og ligheder.
• At børnene drager konklusioner, at børnene snakker sammen omkring hvad de har fundet, samt at de voksne snakker med børnene omkring deres fund.

Tiltag:

• Vi gør brug af vandhullet ved biotopen, samt de omkringværende planter i naturen.
• Brug af papir, træplader og plantepressere.
• Bøger og eventuelt bestemmelsesduge.

Tegn:

• At børnene er interesseret.
• At børnene deltager aktivt. De drager konklusioner, ved at de snakker sammen om, hvad de har fundet. Og at de kommunikere sammen, at de benytter sig af fagord..
• At børnene undersøger de planter, de har fundet, og at de spørger ind til det de finder.

Evaluering:

• Vi har selv afprøvet forløbet.

Dokumentation:

• SMTTE-model
• Gruppens blog
• De pressede planter, samt billeder af planterne.

SMTTE-model 
Forløb: Undersøger hvilke hvirvelløse dyr der er i vandhullet samt på landet ved biotopen.


Sammenhæng:

Børn kommer ikke meget ud i naturen mere, de bruger meget af deres tid foran en computer, fjernsynet, iPad’en osv. Derfor er det relevant, at vi som pædagoger tager børnene med ud i naturen, og er med til at undersøge forskellige planter og dyr i naturen og vandet.

Mål/visioner:

• At børnene får kendskab til nogle hvirvelløse dyr, som lever i vandet.

• At børnene undersøger, hvilke dyr der lever i vandet. Herunder, at børnene f.eks. håndtere, vender og drejer de forskellige dyr de finder, i redskaber fx i lupper.

• At børnene observer, de dyr de finder.

• At børnene klassificere dyrene, at de fx finder forskelle og ligheder, samt at de systematisere.

• At børnene konstruere, at de fx bygger og tegner de dyr de finder og synes at de er interessante.

• At børnene drager konklusioner, at de snakker sammen børnene om, hvad de har fanget.

Tegn:

•   At børnene er interesseret

•  At børnene deltager aktivt. De drager konklusioner, ved at de snakke sammen om, hvad de har fundet/fanget. Og at de kommunikere sammen, at de benytter sig af fagord.

• At børnene undersøger de dyr de har fanget, og at de spørger ind til det de fanger.

Tiltag:

• Vandhul

• Lupper, fiskenet

• Papir, lupper til at forstørre dyrene med, så de kan tegne efter dyret.

• Blyanter, farver/farvekridt

Dokumentation:

• SMTTE-model

• Vores blog

• Billeder af dyrene og tegningerne
  
  
  
  

Gram Lergrav

Fredag den 10.08. besøgte vi Gram lergrav. Vi skulle prøve at finde nogle fossiler i ler. Der hvor Gram lergrav befinder sig i dag har der hav for cirka 7-13 millioner år. Da dyrene døde i havet nedfald små partikler sådan at dyrene over tiden blev forstenet. Hhv. først lagde sig de små partikler rundt om dyret sådan at der opstod et hulrum der hvor dyret har været. Det blev så udfyldt med andre partikler og mineraler og de var udsat pres, sådan at det blev forstenet.

Leret i Gram lergrav blev først benyttet til mursten. På et tidspunkt blev der i benyttet flere mursten blev lergraven til en sø. Dog opstod der nogen giftige stoffer i søen og tæt på søen var der et fredet område. Derfor blev der besluttet at fjerne vandet igen og i dag bliver lergraven brugt til at finde fossiler.

Hyppigst finder man snegle og muslinger i leret.

Ved lergraven er der et lille museum hvor der bliver udstillet de fossiler der blev fundet. Udover det har de to billeder der skal vise hvordan livet måske har set for 7-13 millioner år tilbage.

Vi først i museet før gik til at grave i ler. Vi brugte en skovl og nogen skruetrækker til at bearbejde leret. Det tog lidt tid  for os at finde noget. Vi fandt nogle muslinger hhv. dele af muslinger og vi fandt nogle få snegle. Ud over det fandt sporfossiler. Det var en tunnel af en eller anden orm.

Nogle dage senere så vi med et mikroskop på vores fund. Under mikroskopet kunne man bedre se forsteningen.

Janes K4 opgave

Kort med natur materialer:

Jeg har lavet nogle kort, med natur materialer. Jeg har f.eks. brugt sand, forskellige blomster, græs og eføy. Det pædagogiske i dette er, at børnene kommer til at bruge deres sanser når de skal have fat i de forskellige materialer. Især følesansen/den taktile sans kommer i brug, når de skal have fat i materialerne. Når man laver disse kort, benytter man sig også af det æstetiske udtryk, da børnene kan udtrykke sig, på den måde de har lyst til. De får sanseoplevelser, hvilket også betyder, at det bliver æstetisk.

Man kan også bruge dette i det pædagogiske, især i natur og udeliv fag ved, at når man finder de forskellige naturmaterialer, så kan man benytte  bestemmelses bøger, til at slå de forskellige planter op, og finde ud af, hvilke naturelementer man benytter sig ad. Dette giver også en forståelse af hvilke elementer man bruger, og hvad de forskellige blomster og planter hedder.

Vendespil/talekort:
Jeg har lavet vendespil, med forskellige hvirvelløsedyr. Kortene kan bruges som vendespil, men kortene kan også bruges, som tale kort. Når man bruger kortene som tale kort, er det med til at forbedrede børnenes ordforråd og deres bogstaver. Dette har jeg f.eks. testet af på min nevø, hvor jeg fandt ud af, at han havde problemer med nogle bestemte bogstaver, og nogle af dyrene, vidste han ikke helt hvad var for et dyr. Kortene kan også bruges til at snakke om de forskellige dyr, der er på billederne. Børnene kan på denne måde lærer nogle af dyrene, og se hvordan de ser ud, hvor man bagefter kan gå ud i naturen og finde de forskellige dyr.

Kortene kan derfor bruges både til at arbejde med sproget og med kendskab til nogle forskellige hvirvelløsedyr.

En af hensigterne med at fokusere på hvirvelløse dyr kan som sagt være at lære nogle af dyrene og deres liv at kende. Det kan være at komme lidt nærmere på at kunne de mest almindelige hvirvelløse dyrs navne, istedet for at kalde dem for krible-krable dyr eller ulækkert kryb. For at dette kan lykkes, kræves det dog, at man som pædagog selv har lidt naturvidenskabeligt viden, kendskab til fx nogle gode natursteder og til nogle ideer til sjove, udfordrende og lærerige aktiviteter(Stokholm & Ejbye-Ernst, 2018, kapitel 5.2).