Udviklingsprojekt - opdateret opgave 1

1. Problemstilling – Hvad det det der skal arbejdes med og forandres eller udvikles? Redegøre for hvilke didaktiske og pædagogiske metoder I vil anvende i udvikling af den pædagogiske praksis

Hvordan kan man øge koncentrationen i specialklasser, ved at inddrage matematisk opmærksomhed, samt dyr og derved bruge mindre tid foran skærmen?

Vi vil benytte aktionslæringsmodellen til udviklingen og udarbejdelsen af vores pædagogiske forløb. Vi vil gøre brug af Low Arousal metoden.

2. Viden -  planlægning af jeres aktion, beskrive jeres undersøgelsesspørgsmål (hvad vil I gerne blive klogere på?), herunder begrunde hvorfor det er interessant. Hvilken viden findes der omkring temaet og hvilken viden er det relevant for jer at have?

Vi vil inddrage litteratur omkring matematisk opmærksomhed og uderummet som læringssted. Derudover vil vi redegøre for de fire vidensformer, der henholdsvis er den kataloge, analoge, dialogiske og kropslige viden. Til sidst vil vi kort inddrage teori omkring nogle af de forskellige diagnoser vi er stødt på i arbejdet med udviklingsprojektet.

Undersøgelsesspørgsmål:

Har børnene kontakt med dyr og hvad er det for nogle dyr?

o   Handler det sig om hvirvelløse dyr eller pattedyr?

o   Hvordan bliver der arbejdet med dyrene?

Hvor meget går børnene op i det med dyr og natur?

Hvor meget tid bruger i på det i forhold til andre ting som klassisk undervisning.

o   Forbinder i det med klassisk undervisning – udeskole

Hvad er det for steder i går hen når i er udenfor institutionen?

Hvordan bliver uderummet brugt i løbet af en skoledag?

Hvilken pædagogik og pædagogiske metoder bruges der?

3. Iagttagelse – indsamling af empiri. Redegøre for hvilket undersøgelsesdesign (iagttagelse, videoanalyse, forskelligt dokumentationsmateriale, interview mm.) I anvender og hvordan empirien indsamles – begrundet ud fra videnskabelig teori og metode.

Til indsamlingen af empiri, vil vi starte ud med, at iagttage praksis løbende over tre forskellige dage. Her vil vi have vores undersøgelsesspørgsmål i baghovedet, og være opmærksom på klassens praksis ift. udviklingsprojektet, samt vores valgfag. Vi har derudover haft mulighed for, at stille personalet spørgsmål og gå frit rundt imellem de tre klasser.

Efter afprøvningen af vores projekt, vil vi udføre nogle interviews med nogle af de deltagende børn, samt med det personale der har været med i projektet.

Vi har lavet en tidsplan for den kommende dage vi skal være sammen med vores målgruppe. Der kan ske nogen ændringer i planen alt efter børnenes humør og koncentration.

Fredag d. 14/09

-       Omkring kl. 9 ankommer de, vi viser dem lokalet og de får mulighed for at sidde og spise madpakker.

-       Når de er færdige med at spise omkring 9.30, introducerer vi til Bailey (snakker lidt om hende først). Spørger om der er nogle der har dyr og om børnene ved, at dyr kommunikerer/snakker. Her kan vi også introducere vores piktogrammer af henholdsvis Bailey, samt af billederne af kaninen der er nysgerrig mm., så de har en forståelse for, hvordan/hvad Bailey kommunikerer når de skal være i nærheden af, og håndtere hende.

-       Vi bruger piktogrammerne udenfor, hvor gruppen af børn observerer Bailey for at kigge på kropssproget.

-       Efterfølgende kan vi gå indenfor, hvor børnene bliver delt ind i små grupper og kan få mulighed for at kigge på et kranie, mærke noget pels og selv tælle hvor mange tænder de har.

-       Afrunding + næste gang kommer vi op til dem med Bailey.

(Som backup skal de finde et vist antal af forskelligt mad til Bailey rundt omkring på et afgrænset areal udenfor på Campus).

Mandag d. 17/09 (HUSK MÅLEBÅND OG PIKTOGRAMMER)

-       Vi ankommer til skolen omkring 8.30 og starter fælles med børnegruppen og Bailey.

-       Efter vi har startet fælles med børnene, skal de i gang med at måle Bailey. De kan bl.a. måle hvor lang Bailey, hendes ører, bagben og forben er. Derefter kan de selv se på, hvem der er højest og stille sig i række efter det. De kan også måle deres fødder ift. deres hænder. Børnene kan kigge på tallene, se hvilket tal der er størst, hvor stor forskel der er på de forskellige tal mm.

-       Når de er færdige med at måle, kan vi lave en lille konkurrence, hvor børnene skal snakke om, hvor langt de tror Bailey kan hoppe, derefter skal børnene selv udenfor og hoppe, for at se hvilket af børnene der kan hoppe længst.

-       Vi skal være færdige omkring 9.30-9.40

Onsdag (HUSK VÆGTE OG PIKTOGRAMMER)

-       Vi ankommer omkring 8.30 igen i dag, vi starter endnu engang fælles med børnene og Bailey. 

-       Her skal vi veje Bailey, for at se hvor meget hun vejer og evt. undersøge hvor meget Bailey vejer ift. forskellige ting fra deres omgivelser. Det kan f.eks. være, om Bailey vejer mere end to af børnenes madpakker eller om børnene kan ramme det Bailey vejer præcist med nogle andre ting (størrelsesforskel).

-       Gruppe og individuelle interview med børnene (evt. interview med Lotte og Mathias).

-       Afslutte og sige farvel til børnene.

Sea Life Konstanz

I sommerferien har jeg besøgt Sea Life i Konstanz ved bodensøen. Det er et Sea Life af mange fra over hele verden. Sea Life sætter sig ind for at beskytte dyrene i havet.

Det hele er bygget op i en rundgang. Man skal gå igennem alle rum. De forskellige rum har forskellige emner. I hvert rum er en eller flere akvarier og disse er opbygget sådan, at det ligner de naturlige omgivelser for dyrene. I et akvarie er der udover naturlige omgivelser nogle statuer og lignende ting. Sea Life har havdyr fra hele verden.

Det er både fisk fra floden og havet og andre dyr som hajer, koraller, en skildpadde og andre dyr. Det giver mulighed for at se dyr fra hele verden.

Viden bliver formidlet over små skærme, hvor der står nogle fakta over fiskene.

Desuden er der lidt ekstra viden om hver fisk. Udover disse skærme var der tegninger fx af forskellige rokker på væggen i rummet med et akvarie fuld af rokker.

På skærmene er der billeder fra fiskene. Det kunne man bruge med børnene til at genkende og finde de forskellige fiske. Ved indgangen kunne jeg købe et hæfte der giver ekstra informationer. I dette hæfte er der billeder og flere informationer såsom livscyklen af vandmand. 

Udviklingsprojekt

Opgave 1

Vores emne er levende dyr og uderum. Vi vil se, hvordan der arbejdes med levende dyr og hvor meget tid børnene tilbringer i uderummet.

Vi kobler dyreholdet sammen med praksisafprøvningen i form af, at medinddrage vores kanin.

Besøgsdyr

Arbejde med at beskrive følgende på bloggen

Problemstilling

Hvordan får børn et større kendskab til dyr og nonverbal kommunikation?

Nu til dags kommer børn mindre ud i naturen og i sammenhæng med det har de mindre viden om naturen. Udover det bor flere børn i byen end på landet og dermed er det begrænset kontakt med dyr og naturen. Arbejdet med dyr kan give en kropslig viden i stedet for kun katalog viden.

Den største del af vores kommunikation foregår nonverbal og børn der har svært med det nonverbale har svært at kommunikere med andre børn og voksne. Mange dyr kommunikerer meget nonverbal for ikke at få opmærksomheden af et rovdyr. Derfor er deres nonverbale kommunikation meget udpræget og godt til at se.

Vi vil bruge SMTTE-modellen og aktionslæringsmodellen til at udarbejde forløbet.

Viden

Det er vigtig at have viden omkring nonverbal kommunikation og hvordan kaninen lever.

Dyreholdet giver mulighed for at arbejde ud fra henholdsvis den kataloge, analoge, dialoge og kropslige viden.

 Da det er dyr man har med at gøre, kræver det også at man har en katalog viden omkring emnet, det kan f.eks. være at pædagogen kender til nogle fagbegreber og at man har en baggrundsviden om emnet på forhånd, som man kan videregive til børnene i en læringssituation. Den analoge vidensform kommer i spil gennem sanserne, følelser og iagttagelser som brugerne selv foretager. Når børnene i dette tilfælde håndterer, rører og iagttager kaninen giver det nogle sanseerfaringer og børnene får dermed nemmere ved at huske relevante fakta og ting om kaninen. Samtidig er den dialogiske vidensform også løbende i spil når pædagogen og børnene snakker om det de ser og oplever. Det er i samtalen og dialogen om oplevelsen, sanserne og det der iagttages at refleksionerne og begrundelserne fra børnene kommer frem.

Den kropslige viden er relevant, da børn i høj grad lærer med kroppen og det er et grundlag for børnenes læreprocesser at have en krop der er blevet stimuleret og der har været aktiv. Kropslig viden kan også ofte stilles parallelt med en tavs viden, da det er en viden man får ind via kroppens bevægelse og sansning. Det kan f.eks. være måden at håndtere en kanin på; barnet lærer først at håndtere kaninen ordentligt, når vedkommende har mulighed for at afprøve og lære det i samspil med en rigtig kanin.

Nonverbal kommunikation

Ifølge Bateson er alt kommunikation (kommunikationsteoretisk perspektiv s. 107). Nonverbal kommunikation er når man kommunikerer uden at bruge det verbale sprog, dog bruger man kropssproget og andre former for alternativ supplerende kommunikation, dette kan f.eks. være tegn til tale (TTT). En anden måde at dele verbalt og nonverbalt sprog op på, er at se på digital og analog kommunikation. Den digitale kommunikation er det der sker gennem tegn og signaler, det er hovedsageligt ordene der er digitale, derudover er der ikke nogen lighed mellem tegn og betydning.

Endvidere er der en analog kommunikation som i større grad er tonefaldet, kropsholdning og det kropssprog vi som mennesker benytter os af. Det analoge sprog er ofte til fortolkning, forstået på den måde, at det er relationen mellem dem der indgår i kommunikationen, som spiller ind og påvirker hvordan det analoge budskab opfattes. Når der i den pædagogiske aktivitet er fokus på den analoge kommunikation, især med fokus på kropssproget, så er det fordi kaniner kommunikerer vha. deres kropssprog. Ved at iagttage kaninen kan vi aflæse om den f.eks. er nysgerrig, aggressiv eller bange, på samme måde aflæser og fortolker vi også kropssproget hos de mennesker vi indgår i samspil med (Et kommunikationsperspektiv, s. 77)

Efter Bateson hører den nonverbale kommunikation til den oprindelige kommunikationsform i stedet for den verbale kommunikation. Børn er også god til at tolke den nonverbale kommunikation (kommunikationsteoretisk perspektiv s. 115).

Undersøgelsesspørgsmål:

• Hvordan bliver der arbejdet med nonverbal kommunikation?

o   Er der noget vi kan arbejde med?

o   Har børnene problemer med nonverbal og verbal kommunikation?

• Har børn kontakt med dyr og hvad er det for nogle dyr?

o   Handler det sig om hvirvelløse dyr eller pattedyr?

o   Hvordan bliver der arbejdet med dyrene?

• Har i prøvet at forbinde nonverbal kommunikation med dyr?

o   Hvad for nogle dyr er bedst at vise det med?

o   Forskelle på dyrene gør at der opstår misforståelser mellem dyr som f.eks. kat og hund.

• Hvor meget går børn op i det med dyr og natur?
• Hvor meget tid bruger i på det i forhold til andre ting som klassisk undervisning.

o   Forbinder i det med klassisk undervisning – udeskole

• Hvad er det for steder i går hen når i er udenfor institutionen?

Iagttagelse - indsamling af empiri

• Interview
• Iagttagelse
• Evt. filme og tage billeder (hvis det er tilladt)
• Børnene der tegner - Kig efter teori der understøtter dette (evt. plant et værksted eller andet)

Dyrehold D & E

Opgave D

Dokumentation og formidling

13. Beskriv hvordan I vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte?

Vi vil formidle udviklingen igennem SMTTE-modellens evaluerings punkt. Vi vil samtidig formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/brugergruppens læringsudbytte, ved at børnene får et diplom på, at de har passet et dyr fx en kanin gennem et dyrehold, når projektet er veloverstået.

For at formidle læringsudbyttet, kan man også lave nogle interview med nogle børn, hvor man starter forløbet ud med et interview og man slutter forløbet med et interview med samme gruppe børn, for at se hvilken udvikling børnene har gjort igennem projektet.
Samtidig kan man med en anden gruppe børn sætte en tegne aktivitet i gang hvor børnene skal tegne noget i forhold til forløbet med dyrehold/pasning af fx en kanin.

14. Hvordan stilladseres læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesskema, bestemmelses ark, vendespil, modeller mm.)

Vi vil stilladsere læreprocessen, ved at benytte os af piktogrammer. Piktogrammerne vil bestå af billeder af kaninen, fx hvordan ørene er på kaninen når den er nysgerrig eller hvordan ørene er når den er bange/sur osv.

Vi vil samtidig benytte os vendespil, hvor det er billeder og ord der passer sammen, som børnene så skal matche, sætte sammen (stik).

Børnene skal også lære at iagttage dyret, ved at benytte sig af et skema, hvor piktogrammerne er sat op, hvor der er plads til at sætte streger (tælle) hvor mange gange dyret er nysgerrig, sur, træt osv. (børnene er opmærksomme på dyrets kropssprog/nonverbal).

Opgave E

Perspektivering

15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
Studiegruppen fandt ud af, at en kanin er meget vild med frugtgrene (fx æblegrene). Herunder også hvilket mad der er godt, for den. Fx at det meste af maden skal bestå af grønt og hø. Vi fandt også hurtigt ud af, at kaninen fx ikke kan tåle saltsten/sliksten, da det vil slibe kaninens tænder forkert. Vi fandt også ud af, at det er vigtigt, at kaninen bliver beskæftiget, fx med noget legetøj eller at den kommer ud og strækker musklerne.

Vi lærte at den hurtigt finder ud af hvor den bor/hører til, ved at når den var ude og løbe i gården, hopper den selv tilbage til buret.

Vi har også fundet ud af, at hun kaniner kan tro at de er drægtig og derfor bygger rede, hvor de pelser sig, som de bruger til at gøre reden blød.

Hen ad vejen fandt vi også frem til, hvordan man holder en kanin bedst for ikke at virke truende over for dyret.

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

1. Stresser man dyret for meget, ved at inddrage det i pædagogiske aktiviteter?
2. Er det etisk korrekt, at slagte dyret efter endt forløb i en indskoling?
3. Er det etisk okay, at anskaffe sig dyr i en institution, hvis der ikke er ressourcer til at personalet passer det?
4. Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forhold til hvilket dyr man anskaffer sig i en institution? Fx socialt eller ikke socialt dyr?
5. Hvilken læringsudbytte vil dyr i institutioner give bruger/brugergruppe? Og vil det give en positiv effekt, i forhold til at forældre er blevet mere stresset og derfor har færre familier dyr i hjemmet?
6. Kan det give børnene en større ansvarsfølelse over for naturen, idet de får et større kendskab og forhold til den, end de umiddelbart ellers ville gøre? Og kan dette medføre, at børnene i fremtiden passer bedre på naturen?

17. Hvilke perspektiver tænker I jeres dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

Dyreholdet giver anledning til almen dannelse, da det giver et ansvar at skulle passe et dyr. Fx dyrehold eller besøgs dyr.

Samtidig tænker vi vidensformerne ind over vores dyrehold, i forhold til katalog, analog og dialogisk viden.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

Vi fik gode oplevelser med kaninen, når vi giver Bailey mad, og den spiser af hånden. Vi fik samtidig nogle gode oplevelser, når vi bevæger legetøjet og hun vil lege med det også. Også giver det bare nogle gode oplevelser at snakke med Bailey.

Dyreholdsopgave C

Dyreholdsopgave C:

Pædagogiske aktiviteter med dyreholdet

10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).

Aktiviteten vil foregå i en skole, i en specialklasse. Aldersgruppen er endnu ukendt.

Vi vil undersøge hvor stort et kendskab børn har til dyr og evt. udvide deres kendskab og viden om dyr. Vi vil bl.a. benytte os af vores kanin, ved at bruge hende som besøgsdyr i institutionen og inddrage hende i aktiviteten. Vi vil formidle noget omkring kaninens anatomi, samt kaniner generelt. Derudover vil vi komme omkring nonverbal kommunikation ved at observere kaninen og se på hvordan den kommunikerer og evt. drage paralleller til mennesker og deres nonverbale kommunikation (dette kan der især være fokus på i en specialklasse). Til sidst vil vi være i uderummet med børnene, og endnu engang inddrage kaninen, ved at spørge hvad børnene bl.a. tror kaninen spiser, hvor den bor mm., altså hvordan kaninen lever og overlever i uderummet.

Efter vores forløb i skolen er overstået, er tanken, at skolen vil kunne fortsætte i samme spor, med de overordnede spørgsmål og tanker vi har udarbejdet, dog i form af nogle nye besøgsdyr. Så man på den måde løbende kan udvide børns kendskab til forskellige dyr, samt finde en sjov og spændende måde at forholde sig i uderummet på. Dette kan også gøres med hvirvelløse dyr, hvor man selv går ud i naturen og fanger dem.

11. Afprøv jeres pædagogiske aktiviteter. Husk at sammentænke aktiviteterne med jeres mål.

Kompetencemålet:

Den studerende kan skabe rammer for, lede og udvikle pædagogiske forløb med et naturvidenskabeligt udgangspunkt og med fokus på børn, unge og voksnes naturoplevelser, naturforståelse med uderummet som læringsmiljø.

12. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

Pædagogen sørger for at børn lærer noget omkring håndtering af kaninen inden de for lov til at håndtere kaninen. Pædagogen sørger for at kaninen kan få ro når den har behov for det. Pædagogen gør rent og rydder op efter at kaninen har været på besøg. Pædagogen sørger for at kaninen kan komme på besøg dvs at skabe kontakt med en kaninejer og for lov af institutionen at have et dyr på besøg.

Pindsvinehus

Vi har i skolen haft om biodiversitet. Der har bl.a. været snak om om kredsløb og fødekæder, hvoraf der findes en græsningsfødekæde og en nedbrydningsfødekæde. De forskellige fødekæder har indflydelse på, hvor stor en artsrigdom der findes. På samme måde har plante diversiteten i et område også indflydelse på, hvor mange arter der er at finde i et givent område, dette kan f.eks. være i en skov eller et omkringliggende område ved en institution. 

Der var forskellige opgaver vi kunne vælge imellem at lave som alle har med biodiversitet at gøre. En gruppe valgte at lave flaskehaver, en anden et fuglehus og vi valgte at lave et pindsvinehus. I gruppen blev vi enige om at lave Grenhuset. Det består af en gammel palle med en masse grene ovenpå så pindsvinet har mulighed for at gå ind under og ligge nogenlunde tørt og godt. Derudover fik Mette lavet et lille skilt, så man ikke tror det er en affaldsbunke. 

Kaninen Bailey

Vi har fået en kanin som tidligere skrevet. Vi har allerede lært en masse om kaniner og hendes personlighed. Hun kedede sig desværre en del i buret så har bidt et hul i et hjørne, som vi har dækket til samt købt noget legetøj til hende for at aktivere hende noget mere i buret.

Hun er meget nysgerrig når vi er i nærheden af hende og snuser meget til os når vi stikker vores fingre frem. Hun har lært at vi kommer med foder og snacks til hende, da hun kommer igen meget frem når hun ser os med mad.

Hun er begyndt at komme ud i noget tid, hvor hun får lov til at hoppe frit rundt indtil hun ikke gider længere så kan hun selv hoppe ind i buret igen. Når hun er ude og hoppe, sidder vi på fliserne eller på bænken og her kommer hun hen til os og snuser omkring os. Vi må stadig ikke røre ved hende men man kan se hun er nysgerrig og interesseret i hvad vi er for nogle væsner.
Første dag hun var udenfor, lagde hun sig tæt på os selvom vi snakkede og bevægede os, her testede vi det ved at gå hen mod hende. Hun blev liggende indtil Mette satte sig ved siden af hende og prøvede at ae Bailey. Her kan man igen se at hun begynder at føle sig tryg i vores selskab.

Mette passede hende i weekenden og lagde mærke til at Bailey var begyndt at bygge en rede så nu holder vi øje med om hun er drægtig eller om det er indbildning, hvilket vi håber mest på. Vi har læst at de oftest bygger rede nogle dage før de føder så vi kan ikke gøre andet end at se tiden an.

Og! vi har gjort buret rent i dag :D

Fisketur den 16/8 2018

Vi var torsdag den 16. august på fisketur. Vi var i studiegruppen blevet enige om, at vi ville tage til Hostrup sø og fiske. Dette betød, at vi måtte en tur til Søgård Lejren for at købe fiskekort. Da vi ankommer til Søgård Lejren finder vi ud at, at der ikke ligger nogle købsaftale i forhold til salg af fiskekort, til fiskeri i Hostrup sø, derfor må vi i gruppen tage en hurtig beslutning i forhold til hvor vi så vil fiske da, vi havde købt fisketegn til den 16. august. Vi bliver enige om, at vi så vil prøve at fiske fra havnen/stranden i Aabenraa og så gå ud med waders.
Vi starter med, at fiske kl 20:00 og fortsætter til kl 22:15. Vi har alle sammen det gode humør med så vi får hygget os, men er samtidig meget tålmodige. Og det skulle også vise at vi havde heldet med os, da der kommer en fin hornfisk på krogen.

Sådan en fisketur er god for alle målgrupper. Det er godt at komme ud og have det man arbejder med i hænderne. Dette underbygger Lars Dahlgren og Anders Szczepanskis's teori omkring vidensformer (Kapitel 3, Stokhold og Ejbye-Ernst).

For det første mener Dahlgren og Szczepanski at man som pædagog skal have noget katalog viden. Katalog viden betyder, at man har noget viden i forhold til det man tager ud og undersøger. I forbindelse med vores fisketur, vil det betyde at vi som studerende sætte os ind i hvilke fisk man ville kunne fange fra havnen/stranden i Aabenraa. Man har altså brug for at have kendskabt til nogle faglige begreber inden for det emne man nu arbejder med.
Når man tager en gruppe børn med på en fisketur, vil børnene få en analog viden. Analog viden handler om det sanselige og metaforiske. Indenfor analog viden er det ens målgruppe kan iagttage og få sanseerfaringer. Det er her der er mulighed for at undersøge, fx hvor lever fisk? Hvordan føles fisk? Ser alle fisk ens ud? osv.
På sådan en fisketur med en børnegruppe vil man også komme ind omkring den dialogiske viden, som handler om, at man som voksen og barn taler sammen, men samtidig fortolker ens egne og andres iagttagelser og erfaringer (Kapitel 3 - 3.2 Vidensformer, Stokhold og Ejbye-Ernst).
Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis.

Vi har valgt at sætte vores aktivitet ind i en didaktisk model, hvor vil har valgt at benytte os af Hiim og Hippes helhedsmodel.

Hiim og Hippes helhedsmodel: Fisketur

Mål:Målgruppen (børnene) lærer nogle fag begreber i forhold til fisketuren. Det kan fx være fiskestand, blink, krog og forskellige navne på fisk.

Rammefaktorer:Forberedelse til fisketuren, hvor der bliver snakket om hvilke fisk der fx kan fanges der hvor fisketuren bliver afholdt (i vores tilfælde ville det have været Aabenraa havn/stranden). Rammefaktorer dækker også over den dag hvor fisketuren afholdes.

Læringsforudsætninger:Her er det hvilke erfaringer de forskellige børn allerede har. Det kan  fx være i forhold til hvilke fisk der findes, hvilke begreber de kender på de forskellige genstande, såsom fiskestand, fiskehjul osv.

Læreprocessen:
Det er hvor man ser børnegruppens aktive deltagelse. Det handler også her om samtalen man har med børnegruppen, når man snakker om de forskellige fisk og måske deres levevilkår. Det handler fx om dialogisk viden, fra grundbogen.

Indhold:
Indholdet er den litteratur man gør brug af. Vi har gjort brug af Natur og udeliv. Uderummet i pædagogisk praksis. Kapitel 3, vidensformer og hukommelse, samt 3.2 vidensformer.

Vurdering/Evaluering:
Man kan fx lave nogle evalueringspørgsmål til børnegruppen og evt. til medfølgende underviser/pædagoger. Det kan være spørgsmål som:

1. Hvad har jeg lært?
2. Hvad har været mest interessant?

Disse spørgsmål kan man fx bruge til at lave evaluering på. Men man kan også lave nogle evaluerings spørgsmål til studiegruppen selv, såsom:

1. Hvad har jeg lært?
2. Hvordan lærte jeg det?
3. Hvad kan jeg gøre bedre næste gang?

Man kan lave mange flere evaluerings spørgsmål. Som man kan bruge til at reflektere over.

Tegn:
Tegn kan være:

1. At børnene viser engagement, interesse samt at de deltager i aktiviteten.
2. At børnegruppen stiller spørgsmål.
3. At børnegruppen lærer nogle fag begreber og benytter sig af dem.

Dyrholdopgave

Mandag den 20.08. var vi kørt til Avifauna for at hente vores dyr til dyrholdsopgave. VI valgte at købe en dværgvædder kanin. Vi valgte en hunkanin selvom den var nogen uger ældre end hankaninerne. På vejen tilbage til skolen valgte vi at kalde kaninen for Bailey.

I skolen gjorde vi buret klar inden vi sæt Bailey ind. Vi gjorde i første omgang kun den nederste del af buret klar til kaninen, da vi manglede en trappe til anden etage.

Tirsdag ville vi bygge en trappe til kaninen. Da vi var ud til at måle størrelsen af trappen så vi at kaninen sad på anden etage.

Efter at vi har bygget trappen gjorde vi også anden etage klar og vi gav kaninen også lidt halm, sådan at den kunne bygge sig en lille hule.

Esbjerg turen

Den 16. august var vi i Esbjerg for at besøge fiske - og søfartsmuseum. Her blev vi undervist af Asbjørn, der fortalte om børn og deres oplevelser med dyr. Hvad vi som kommende pædagoger kan gøre for at give børn og borgere en god positiv oplevelse med dyr og især levende dyr. Her viste han os nogle eksempler på de ting, hvor han viste filmklip og efterfølgende prøvede vi også selv at røre ved dyr fra det danske hav. Såsom søstjerner, krabber og østers samt vi så nogle fisk og en haj.

Da vi havde lært en masse ved ham, fik vi lov til at gå selv rundt på museet. Vi kiggede meget på fiskene og rørte ved de fisk, vi kunne røre ved. Vi var så heldige at vi så fiskene blive fodret og så hvor glade de blev for mad og hvordan deres vaner var. De svømmede meget rundt inden manden kom med fodervognen, da de kunne mærke vibrationer fra vognen.

Vi kunne godt se det spændende i at tage børn med på det museum da det var dyr, de kan se ude i den danske natur